{"id":715,"date":"2025-12-02T18:26:55","date_gmt":"2025-12-02T17:26:55","guid":{"rendered":"https:\/\/hc-historie.dk\/?p=715"},"modified":"2025-12-02T18:28:43","modified_gmt":"2025-12-02T17:28:43","slug":"slotsbjergby","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/2025\/12\/02\/slotsbjergby\/","title":{"rendered":"Slotsbjergby"},"content":{"rendered":"

Kend din by:\u00a0\u00a0Om k\u00f8bstadens v\u00e6kst<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Engang hed byen Br\u00f8drebjergby og salmen ‘Det er s\u00e5 yndigt at f\u00f8lges ad’ blev skrevet til den lokale sognepr\u00e6st.\u00a0<\/span><\/p>\n

Den gamle k\u00f8bstad breder sig ud over hele oplandet, og det \u00e5bne land mellem k\u00f8bstaden og landsbyerne bebygges. Det er et naturligt resultat af befolkningstilv\u00e6ksten, der fordrer b\u00e5de boliger og besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

Nu er bebyggelsen n\u00e5et til Slots Bjergby, men her vil landsbyen ikke blive gemt og glemt, for den markante kirke vil blive st\u00e5ende p\u00e5 sin bakketop.<\/p>\n

Landsbyen hed oprindelig Bjergby, men da der var flere landsbyer med det navn, fik denne landsby navnet Br\u00f8drebjergby, for det var det Bjergby, der l\u00e5 t\u00e6t ved br\u00f8drene \u2013 munkene p\u00e5 Antvorskov Kloster.<\/p>\n

Efter kong Frederik den Anden havde bygget det gamle Antvorskov Kloster om til et ren\u00e6ssanceslot til sig selv, befalede han, at man skulle sige Antvorskov Slot. Ligeledes ville han fjerne det papistiske ved landsbyen, som nu fik navnet Slots Bjergby.<\/p>\n

Kirken ligger h\u00f8jt, og vest for kirken ligger Hash\u00f8j med sine 93 meter over havet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det er altid blevet sagt, at pr\u00e6sten i Slots Bjergby, var den pr\u00e6st p\u00e5 Sj\u00e6lland, der talte h\u00f8jest, for kirken er den h\u00f8jest beliggende kirken p\u00e5 \u00f8en. Nu p\u00e5st\u00e5s det, at moderne teknik har afsl\u00f8ret en kirke der ligger h\u00f8jere, men det er ikke mere end asken fra en cigaret, s\u00e5 det lader vi os ikke distrahere af det!<\/p>\n

Kirken<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kirken fremtr\u00e6der som et gotisk langhus, men skibets to vestligste fag er fra romansk tid. Oprindelig havde kirken er romansk kor, men det blev i 1400-tallet erstattet af en forl\u00e6ngelse af skibe, der afsluttedes med en tresidet korafslutning. I 1500-tallet kom t\u00e5rnet til.<\/p>\n

Kirken har v\u00e5benhus mod syd og sakristi mod nord.<\/p>\n

Min Mormor og Morfar blev begravet p\u00e5 Slotsbjergby kirkeg\u00e5rd<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Og min S\u00f8ster Bente blev gift med Ole nyt\u00e5rs aften 1961 \u00a0husker pr\u00e6sten i sin tale sagde \u201cThi Gud g\u00f8r alle ting Nye\u201d op til flere gange i si tale til brudeparret<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg k\u00f8bte hus p\u00e5 Gl.Kongevej h\u00f8rte under Slotsbjergby Landsogn s\u00e5 mine ture gik tit til Slotsbjergby<\/p>\n

Jeg blev gift i \u00a0\u00e5r \u00a01964 og havde huset til starten af 1980erne<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

n\u00e5r man skulle stemme foregik det Forsamlingshuset<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nord for kirken blev der i begyndelsen af 1900-tallet gravet grus, og her fandt man en knogle og noget guldindv\u00e6vet stof. Sognepr\u00e6sten foranledigede fundet afleveret til Nationalmuseet, der fastslog, at fundet var fra en stormandsgrav.<\/p>\n

Skolen<\/p>\n

\u00d8st for kirken ses stadig den gamle bygning fra kong Frederik den Fjerdes skole, en s\u00e5kaldt rytterskole. Skoletavlen er fulgt med undervisningen og ses nu p\u00e5 Hash\u00f8jskolen.<\/p>\n

Landsbyen<\/p>\n

I matrikuleringen fra 1682 ses at landsbyen havde 24 g\u00e5rde og 6 huse med jord. Efter udskiftningen af landsbyens jord i 1794 opstod der en st\u00e6rk bebyggelse af landsbyens overdrev mod vest, og det er her den nye bebyggelse breder sig.<\/p>\n

I landsbyen ligger pr\u00e6steg\u00e5rden som ikke har v\u00e6ret residens for pr\u00e6sten siden 1963. Udl\u00e6ngerne er fjernet, men boligen ligger der stadig.<\/p>\n

Et andet h\u00f8jdepunkt Galgebakkerne<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En tid i 1800-tallet hed pr\u00e6sten i Slots Bjergby P.A. Fenger. Han skrev i 1833 en lejlighedssang til svigerfor\u00e6ldrenes s\u00f8lvbryllup. Den havde melodi af Weyse, og omtaltes som en kantate. Da Fenger selv skulle fejre s\u00f8lvbryllup, fik hans b\u00f8rn faderens gode ven, N.F.S. Grundtvig, til at skrive teksten om.<\/p>\n

Vi kender salmen, det er \u201dDet er s\u00e5 yndigt at f\u00f8lges ad\u201d.<\/p>\n

Denne s\u00f8lvbryllupssang er en hyldest til \u00e6gteskabet, og den bruges til bryllupper. L\u00e6ser man teksten, er det tydeligt, at det handler om to, der har en f\u00e6lles fortid, og ikke om to, der skal til at skabe et f\u00e6llesskab<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kend din by:\u00a0\u00a0Om k\u00f8bstadens v\u00e6kst Engang hed byen Br\u00f8drebjergby og salmen ‘Det er s\u00e5 yndigt at f\u00f8lges ad’ blev skrevet til den lokale sognepr\u00e6st.\u00a0 Den gamle k\u00f8bstad breder sig ud over hele oplandet, og det \u00e5bne land mellem k\u00f8bstaden og landsbyerne bebygges. Det er et naturligt resultat af befolkningstilv\u00e6ksten, der fordrer b\u00e5de boliger og besk\u00e6ftigelse. … L\u00e6s videre “Slotsbjergby”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[6,1],"tags":[],"class_list":["post-715","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/715","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=715"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/715\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":722,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/715\/revisions\/722"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=715"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=715"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=715"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}