{"id":664,"date":"2025-11-08T17:45:02","date_gmt":"2025-11-08T16:45:02","guid":{"rendered":"https:\/\/hc-historie.dk\/?p=664"},"modified":"2025-11-09T17:27:02","modified_gmt":"2025-11-09T16:27:02","slug":"peter-harmsen-groenland-i-krig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/2025\/11\/08\/peter-harmsen-groenland-i-krig\/","title":{"rendered":"Peter Harmsen Gr\u00f8nland i Krig"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Gr\u00f8nland i Krig\u00a0<\/span><\/p>\n

Peter Harmsen: Gr\u00f8nland i Krig \u2013 Spillet om Arktis 1939 \u2013 45. En skjult koloni gennem mange \u00e5r. En masse ny viden i bogen. Beretninger fra folk, der oplevede krigen. Amerikanere var bange for tyske bes\u00e6ttelse af \u00f8en. Nordm\u00e6nd lavede ballade. En strid mellem amerikanere, canadiere og engl\u00e6ndere. Gnidninger mellem amerikanere og danskere. Sl\u00e6depatrulje i kamp Koder blev afl\u00e6st. B\u00e5de tyske marine og luftv\u00e5ben var interesseret i Gr\u00f8nland. Portene til det store udland blev \u00e5bnet. Dansk politik var at lukke det gr\u00f8nlandske samfund af. Har Danmark konfliktangst? De arktiske farvande er blevet sejlbare. Bogen beskriver ogs\u00e5 kultursammenst\u00f8det. Magtspil mellem Kauffmann og embedsm\u00e6ndene. Skr\u00f8belig kontrol med Gr\u00f8nland. Koloniadministrationen var konservativ og n\u00f8lende. Medrivende, let l\u00e6sende, sp\u00e6ndende og ny viden. Kandidat til \u00e5rets historiske bog?\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En skjult dansk koloni gennem 200 \u00e5r\u00a0<\/span><\/p>\n

Under Anden Verdenskrig blev Gr\u00f8nland pludselig interessant for stormagterne. \u00d8en havde n\u00e6rmest v\u00e6ret en skjult dansk koloni gennem 200 \u00e5r.\u00a0 Og dette kunne i den grad m\u00e6rkes af gr\u00f8nl\u00e6nderne.<\/p>\n

Men hvorfor var Gr\u00f8nland s\u00e5 interessant. Ja det kan du l\u00e6se i denne sp\u00e6ndende beretning. T\u00e6nk engang, at der var ildkampe ude i \u00f8demarken. Der var m\u00e6rkelige sammenslutninger og fjender. Og s\u00e5 var der nazister p\u00e5 Gr\u00f8nland. Man f\u00e5r i den grad ny viden i bogen.<\/p>\n

Disse nazister k\u00e6mpede vel mere for en slags selvst\u00e6ndighed. De s\u00e5 tyskerne som det bedste h\u00e5b for en l\u00f8srivelse.<\/p>\n

Beretninger fra folk, der oplevede krigen\u00a0<\/span><\/p>\n

Selv har forfatteren i et par \u00e5r boet p\u00e5 Gr\u00f8nland. Men ellers f\u00e5r vi en masse beretninger fra folk, der oplevede krigen i Gr\u00f8nland. Det er i den grad mange nye historier, vi kan opleve. M\u00e5ske er det fordi forfatteren ogs\u00e5 har brugt det tyske forbundsv\u00e6rns milit\u00e6rhistoriske arkiv<\/p>\n

Amerikanerne var bange for tysk bes\u00e6ttelse af \u00f8en\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det var Gr\u00f8nlands geografiske placering, der gjorde \u00f8en interessant. \u00d8en gjorde amerikanerne bekymret. Her kunne man som det eneste sted i verden udvinde kryolit. Det er afg\u00f8rende for fremstilling af aluminium. Det skulle igen bruges til fremstilling af flyvemaskiner. Og i Gr\u00f8nland kunne man ogs\u00e5 forudse vejret i Europa. S\u00e5 amerikanerne var vel bange for en tysk bes\u00e6ttelse af Gr\u00f8nland.<\/p>\n

Nordm\u00e6nd lavede ballade\u00a0<\/span><\/p>\n

En anden overraskelse i bogen er at nordm\u00e6ndene \u00f8nskede en revision af tilh\u00f8rsforholdet. Selv om dette jo var afgjort. Derfor s\u00e5 man en stor norsk opbakning til netop tyskerne. Ogs\u00e5 nordm\u00e6nd, der k\u00e6mpede p\u00e5 de allieredes side var enige om at Gr\u00f8nland tilh\u00f8rte Norge.<\/p>\n

En strid mellem amerikanere, canadiere og engl\u00e6ndere\u00a0<\/span><\/p>\n

Men ogs\u00e5 amerikanerne p\u00e5 den ene side og briterne og canadierne p\u00e5 den anden side var uenige om adgangen til kryolit. Var amerikanerne mere nerv\u00f8s for en canadisk\/britisk bes\u00e6ttelse frem for en tysk? \u00a0Allerede i 1940 var der en minkrise mellem de tre nationer.<\/p>\n

En episode opstod da ogs\u00e5, da et canadisk og et britisk skib fik forment adgang af amerikanerne.<\/p>\n

Ogs\u00e5 Japan viste interesse for Gr\u00f8nland. De kunne godt bruge kryolitten.<\/p>\n

Gnidninger mellem amerikanere og danskere\u00a0<\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 mellem amerikanere og danskere opstod der gnidninger. Og inuitterne m\u00e6rkede ogs\u00e5 krigen. L\u00e6s de artikler vi allerede har skrevet om Gr\u00f8nland her p\u00e5 siden. Her kan du bl.a. ogs\u00e5 l\u00e6se om de konsekvenser, der stadig kan m\u00e6rkes.<\/p>\n

Sl\u00e6depatrulje i kamp\u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den dansk \u2013 gr\u00f8nlandske sl\u00e6depatrulje havde til opgave sammen med amerikanerne at forhindre at tyskerne fik fodf\u00e6ste. Men vi ved nu, at det lykkedes for tyskerne fra 1942 til 1944 at finde fodf\u00e6ste p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst. De havde held til at ende vejrmeldinger hjem. Tyskerne fors\u00f8gte flere gange at oprette meteorologiske vejrstationer. Men det lykkedes kun delvis. Deres fors\u00f8g blev hele tiden forpurret.<\/p>\n

Koder blev afl\u00e6st\u00a0<\/span><\/p>\n

Og hvorfor blev disse fors\u00f8g forpurret? Ja det skyldtes de allieredes tophemmelige Ultraprogram. Amerikanerne og briterne var i stand til at l\u00e6se tyskernes koder. Dette program blev holdt skjul for offentligheden i \u00e5rtier efter krigen.<\/p>\n

B\u00e5de tysk marine og luftv\u00e5ben var interesseret i Gr\u00f8nland\u00a0<\/span><\/p>\n

Sl\u00e6depatruljen havde begr\u00e6nsede ressourcer. I de episoder, hvor de kom i kamp med tyskerne, blev de sorteper. De fleste af medlemmerne af patruljen var civilister uden milit\u00e6r erfaring. Tyskerne var fra krigsmarinen.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 tyske Luftwaffe var interesseret I Gr\u00f8nland. Her kunne man mellemlande. Man havde planer om at bombe New York og andre storbyer p\u00e5 den amerikanske \u00f8stkyst.<\/p>\n

Portene til det store udland blev \u00e5bnet\u00a0<\/span><\/p>\n

Under krigen blev portene \u00e5bnet til et store udland.\u00a0 Gr\u00f8nl\u00e6ndere fik hyre p\u00e5 amerikanske og canadiske skibe. Der var sortb\u00f8rshandel med de amerikanske soldater. Og Gr\u00f8nland blev oversv\u00f8mmet af amerikanske postordrekataloger. Den amerikanske supermagt tordnede sig op i horisonten.<\/p>\n

Dansk politik var at lukke det gr\u00f8nlandske samfund af\u00a0<\/span><\/p>\n

Amerikanernes tilstedev\u00e6relse i Gr\u00f8nland var en udfordring for Danmark. Den danske politik havde v\u00e6ret at lukke det gr\u00f8nlandske samfund af. Holdningen i koloniadministrationen var, at fremmede landes indvirkning kunne f\u00e5 fatale f\u00f8lger for det gr\u00f8nlandske samfund.<\/p>\n

Der opstod gnidninger mellem amerikanere og danskere gr\u00e6nsende til foragt. Det er vel stadig til stede. M\u00e5ske har Danmark stadig en form for konfliktangst over for disse amerikanere. Som en lille stat er det heller ikke let i Arktis.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

De arktiske farvande er blevet sejlbare\u00a0<\/span>De arktiske omr\u00e5der er igen blevet interessante. Det skyldes den globale opvarmning. Nu er de arktiske farvande blevet sejlbare. Og mineralerne spiller ogs\u00e5 en stor rolle. Ogs\u00e5 Kina ligger og lurer i dag.<\/p>\n

Gr\u00f8nland var ogs\u00e5 en vigtig mellemstation i levering af krigsmateriel til Europa.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Efter Danmarks salg af De vestindiske \u00d8er i 1917 havde Danmark f\u00e5et USA\u2019 s ord for at Gr\u00f8nland var dansk. Men USA har siden Anden Verdenskrig v\u00e6ret til stede p\u00e5 Gr\u00f8nland.<\/p>\n

En af bogens guldkorn er beskrivelsen af kultursammenst\u00f8det mellem gr\u00f8nl\u00e6nder, danskere og det amerikanske milit\u00e6r. S\u00e5ledes er det beskrivelse af den gr\u00f8nlandske fangerkultur og fraternisering mellem gr\u00f8nlandske kvinder og amerikanske soldater. Det var ellers blevet forbudt fra dansk side. Gr\u00f8nl\u00e6ndernes oplevelser, meninger og livsvilk\u00e5r bliver indg\u00e5ende beskrevet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ogs\u00e5 magtspillet mellem embedsm\u00e6ndene p\u00e5 Gr\u00f8nland og Henrik Kauffmann dukker vi ned i. Ja ogs\u00e5 man\u00f8vrerne efter 9. april hvor han beh\u00e6ndig snoede sig mellem politikere og embedsm\u00e6nd i b\u00e5de Danmark og USA.<\/p>\n

Men Landsr\u00e5dene i Gr\u00f8nland havde en vigtig stemme havde en vigtig stemme. Og som s\u00e5dan ogs\u00e5 en magt. Den skr\u00f8belige danske kontrol med Gr\u00f8nland hvilede p\u00e5 en velvilje i den gr\u00f8nlandske befolkning. Landsfogederne tilkendegav da ogs\u00e5, at de ville fastholde Gr\u00f8nland til Danmark. Det kunne de g\u00f8re ved at Gr\u00f8nland fik nok af leverancer og undgik n\u00f8d.<\/p>\n

I bogen angives at kun et f\u00e5tal af gr\u00f8nl\u00e6nderne talte dansk. Men siden \u00e5r 1900 havde fremtr\u00e6dende gr\u00f8nl\u00e6ndere givet udtryk for at kunne tale dansk kunne fremme udviklingen p\u00e5 Gr\u00f8nland. Men den danske koloniadministration har virket ret konservativ og n\u00f8lende.<\/p>\n

Det var et andet Gr\u00f8nland efter krigen. Man var blevet mere selvbevidst. Og m\u00e5ske var man blevet indstillet p\u00e5 at Gr\u00f8nland kunne fungere p\u00e5 en anderledes m\u00e5de.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gr\u00f8nland i Krig\u00a0 Peter Harmsen: Gr\u00f8nland i Krig \u2013 Spillet om Arktis 1939 \u2013 45. En skjult koloni gennem mange \u00e5r. En masse ny viden i bogen. Beretninger fra folk, der oplevede krigen. Amerikanere var bange for tyske bes\u00e6ttelse af \u00f8en. Nordm\u00e6nd lavede ballade. En strid mellem amerikanere, canadiere og engl\u00e6ndere. Gnidninger mellem amerikanere og … L\u00e6s videre “Peter Harmsen Gr\u00f8nland i Krig”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-664","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/664","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=664"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/664\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":683,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/664\/revisions\/683"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=664"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=664"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=664"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}