{"id":561,"date":"2025-11-02T15:33:08","date_gmt":"2025-11-02T14:33:08","guid":{"rendered":"https:\/\/hc-historie.dk\/?p=561"},"modified":"2025-11-02T16:01:19","modified_gmt":"2025-11-02T15:01:19","slug":"indianerstenen-ved-bildsoe-strand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/2025\/11\/02\/indianerstenen-ved-bildsoe-strand\/","title":{"rendered":"Indianerstenen ved Bilds\u00f8 Strand"},"content":{"rendered":"<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-563\" src=\"http:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003-300x225.jpeg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"225\" srcset=\"https:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003-300x225.jpeg 300w, https:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003-1024x768.jpeg 1024w, https:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003-768x576.jpeg 768w, https:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003-1536x1152.jpeg 1536w, https:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003-1200x900.jpeg 1200w, https:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_9003.jpeg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 85vw, 300px\" \/> <a href=\"http:\/\/hc-historie.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c.mov\">2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c<\/a><\/p>\n<p>Video<\/p>\n<p>INDIANERSTEN VED BILDS\u00d8 STRAND<\/p>\n<p>Af Helge Christiansen<\/p>\n<p>I skovkanten ved Bilds\u00f8 strand st\u00e5r den s\u00e5kaldte Indianersten. Den har et udhugget indianerhoved og indskriften ON 1945. Jeg kan huske , at den oprindeligt stod ved klinten nord for Bilds\u00f8 Skov.N\u00e5r jeg sammen med andre drenge var i vandet ved Bilds\u00f8 Skov, l\u00f8b vi tit hen for at se indianeren, som vi sagde. En l\u00f8betur p\u00e5 hen ved en km hver vej.Omkring 1950 blev den flyttet til sin nuv\u00e6rende plads, s\u00e5 mange flere kunne f\u00e5 forn\u00f8jelse af at se den. Her blev den desv\u00e6rre skadet,idet der blev sl\u00e5et en flis af n\u00e6sen, formodentlig ved stenkast.Heldigvis er der bevaret et foto af den oprindelige krumme n\u00e6se.Kunstneren var tobakshandler Oluf Nielsen, L\u00f8vegade i Slagelse.<\/p>\n<p>Han cyklede til stranden for at arbejde p\u00e5 skulpturen i sommeren1945. Stenen udvalgte han blandt de mange, som l\u00e5 p\u00e5 stranden. Da stenen nogle \u00e5r efter flytningen var blevet beskadiget, s\u00f8rgede OlufNielsen for at reparere den lidt, men den krumme n\u00e6se fik s\u00e5 et mere fladt \u00a0udseende.Der opstod senere det rygte, at skulpturen var lavet under krigen af en \u00a0mand, der skjulte sig for tyskerne ved at bo i et sommerhus.Rygtet opstod m\u00e5ske p\u00e5 grund af \u00e5rstallet 1945 eller Oluf Nielsens tilknytning til modstandsbev\u00e6gelsen, hvor han havde d\u00e6knavnet&#8221;Friheden&#8221;, eller m\u00e5ske fordi nogen huskede, at der under krigen var styrtet en flyvemaskine ned ved Dr\u00f8sselbjerg Klint. Men sandhedener var alts\u00e5, at Oluf Nielsen boede i Slagelse og cyklede til stranden.Oluf Nielsen var uddannet snedker, og han var ivrig gymnast. Et uheld ved et spring gav ham en alvorlig rygskade. Tobaksforretningen blev s\u00e5 hans levebr\u00f8d. I stille perioder sad han tit i baglokalet og udskar en hel del tr\u00e6 figurer. mens hans kone passede forretningen.De havde to b\u00f8rn, J\u00f8rgen og Lili.P\u00e5 Gerlev Idr\u00e6tsh\u00f8jskole er opstillet en montre med tolv af Oluf Nielsens \u00a0. Tr\u00e6 figurer De forestiller gymnaster i f\u00e6rd med forskellige\u00f8velser. Slagelse Lokalarkiv har en liste med navnene p\u00e5 de personer som kunstneren har brugt som modeller. Oluf Nielsen udskar ogs\u00e5 en del h\u00e5ndv\u00e6rkerfigurer, han lavede m\u00f8bler, og \u00a0han malede \u00a0adskillige malerier. Blandt hans yndlingsmotiver var fremmede folkeslag.Under krigen blev der lavet nogle danske cigaretter af fynsk tobak med et billede af en indianer p\u00e5 pakningen. De hed &#8220;Powhattan&#8221;,men fik hurtigt k\u00e6lenavnet &#8220;puhada&#8221;.De var i handlen fra december 1940 til april 1944. Ogs\u00e5 cigaretm\u00e6rket \u00a0&#8220;Broadway&#8221; havde et billede af en indianer p\u00e5 pakningen .Oluf Nielsen kan have f\u00e5et inspiration til Indianerstenen fra disse cigaretter. Men indianerfiguren er gammelkendt som blikfang tobaks \u00a0foretning I Amerika, tobakkens eget hjemland, begyndte man midt i 1800-tallet at bruge en mandsh\u00f8j indianer af tr\u00e6 som reklamefigur P\u00e5 et tidspunkt anslog man, at der fandtes 100.000 af disse \u00a0figurer, svarende til omkring halvdelen af det antal rigtige levende indianere, som dengang boede i Amerika.Det var indianerne, der l\u00e6rte europ\u00e6erne at ryge tobak. I staten Virginia boede f\u00f8rst i l600-tallet en engl\u00e6nder ved navn John Rolfe.Han indf\u00f8rte sydamerikanske tobaksplanter i Virginia. De gav tobak med en mildere smag, som blev meget popul\u00e6r. John Rolfe havde mistet \u00a0sin kone p\u00e5 rejsen til Amerika, og han blev s\u00e5 gift med den smukke indianerprinsesse Pocahontas. Hun var datter af den betydningsholdige h\u00f8vding Powhattan, hvis navn blev brugt p\u00e5 det danske cigaretm\u00e6rke under bes\u00e6ttelsen. Pocahontas er kendt fra bogen og fra Disneys film af samme navn.<\/p>\n<p>Sj\u00e6llands Tidende juli 1992 og tobindsv\u00e6rket &#8220;Tobak&#8221;<span class=\"Apple-converted-space\">\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c Video INDIANERSTEN VED BILDS\u00d8 STRAND Af Helge Christiansen I skovkanten ved Bilds\u00f8 strand st\u00e5r den s\u00e5kaldte Indianersten. Den har et udhugget indianerhoved og indskriften ON 1945. Jeg kan huske , at den oprindeligt stod ved klinten nord for Bilds\u00f8 Skov.N\u00e5r jeg sammen med andre drenge var i vandet ved Bilds\u00f8 Skov, l\u00f8b vi tit &hellip; <a href=\"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/2025\/11\/02\/indianerstenen-ved-bildsoe-strand\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Indianerstenen ved Bilds\u00f8 Strand&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-561","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/561","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=561"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/561\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":568,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/561\/revisions\/568"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=561"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=561"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}