{"id":129,"date":"2025-08-16T21:07:58","date_gmt":"2025-08-16T19:07:58","guid":{"rendered":"https:\/\/hcj-story.dk\/?p=129"},"modified":"2025-11-01T08:22:11","modified_gmt":"2025-11-01T07:22:11","slug":"andersvaenge","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/2025\/08\/16\/andersvaenge\/","title":{"rendered":"Andersv\u00e6nge"},"content":{"rendered":"

Historier fra min barndom om Andersv\u00e6nge<\/em><\/p>\r\n

I hele min barndom har jeg kendt til det der blev kaldt \u201c\u00c5ndssvageanstalten\u201d
Vi vidste den l\u00e5 ude hvor Rosenkildevej endte og vi s\u00e5 den daglige trafik derud da det var den eneste vej der dengang f\u00f8rte der ud.
Jeg havde da jeg kom i skole skolekammerater hvis for\u00e6ldre arbejdede derude og vi b\u00f8rn p\u00e5 Rolighedsvej havde en ven der hed Leo og som af en eller anden grund af for\u00e6ldrene var blevet anbragt derude som fik lov til at komme og lege med os, den efterf\u00f8lgende historie om\"\"<\/p>\r\n

Margrethe BLEV STRAFFET P\u00c5 ANSTALT.
Er et skr\u00e6mmende billede hvad der foregik p\u00e5 Andersv\u00e6nge. L\u00e6s den nederst og bliv klogere<\/p>\r\n

Vi l\u00e6rte at kende flere af dem der arbejdede der ude af udsende Bla. Viggo Marker som boede med sin hustru som ogs\u00e5 arbejdede derude ovre p\u00e5 \u00d8stre Alle, min mor gjorde rent for \u00e6gteparret Marker og da jeg var for lille til at v\u00e6re alene tog min Mor mig med p\u00e5 arbejde det var flinke mennesker.
Viggo Marker har v\u00e6ret med til at skabe s\u00e5 meget for samfundets svageste. Hans arbejde som gartner p\u00e5 Andersv\u00e6nge gennem mere end 40 \u00e5r.
Der er historier om Marker som fort\u00e6ller hvis overl\u00e6gen ikke var enig med Marker og r\u00e5bte \u201cDet er mig der er overl\u00e6ge\u201d r\u00e5bte Marker \u201cJamen det er Fandme mig der er Gartner\u201d det viser hans engagement for mennesker, ingen andre ville kendes ved. Og vel at m\u00e6rke kom denne entusiasme til udtryk l\u00e6nge f\u00f8r, andre begyndte at debattere den dav\u00e6rende \u00e5ndssvageforsorg.
Viggo havde gennem en del af livet sine fjender. De var m\u00e5ske ikke mange, men det havde sin pris at v\u00e6re kommunist. Op gennem 30\u2019erne havde han sine kampe med nazisterne, mens han var ansat i Augustenborg p\u00e5 Als.<\/p>\r\n

Dansk Forsorgshistorisk husker Viggo Marker. Udover at han var overgartner p\u00e5 Andersv\u00e6nge, var han forbundsformand i \u00c5ndssvageforsorgens personaleforbund samt sad i byr\u00e5det i Slagelse for kommunisterne.<\/p>\r\n

Margrethe blev straffet p\u00e5 anstalt: Sp\u00e6ndt fast med b\u00e6lte i to uger<\/strong><\/p>\r\n

Som 15-\u00e5rig stjal Margrethe en krone fra sin l\u00e6rer for at slippe v\u00e6k fra et opholdssted, hun ikke br\u00f8d sig om. Prisen, hun selv m\u00e5tte betale, var v\u00e6rre, end hun nogensinde havde forestillet sig.<\/p>\r\n

En sommerdag i 1961 rullede en sort bil ind foran b\u00f8rnehjemmet S\u00f8lyst i Jyderup. P\u00e5 bags\u00e6det sad 5-\u00e5rige Margrethe, og p\u00e5 fors\u00e6det en chauff\u00f8r hun ikke kendte. Hun vidste heller ikke, hvad hun skulle der endnu. Ingen havde fortalt hende, hvorfor bilen pludselig hentede hende hos hendes mor i K\u00f8benhavn og k\u00f8rte af sted med hende uden moren og hendes fire s\u00f8skende.<\/p>\r\n

Chauff\u00f8ren satte hende af og k\u00f8rte v\u00e6k igen.<\/strong>
\u2013 Det gik hurtigt op for mig, at jeg skulle blive der. Jeg kom ind p\u00e5 kontoret, hvor forstanderen og en plejemor b\u00f8d mig velkommen, og s\u00e5 var jeg godt klar over, at det var her jeg skulle bo fremover, siger den nu 68-\u00e5rige Margrethe S\u00f8rensen fra Slagelse.
Hun blev sendt p\u00e5 b\u00f8rnehjem, fordi hendes mor ikke kunne passe hende l\u00e6ngere. Margrethe var et s\u00e5kaldt bl\u00e5t barn, der blev f\u00f8dt med lavt iltindhold i blodet, og som 2-\u00e5rig fik hun sit blod udskiftet, da hun ellers ville d\u00f8. Hun havde ogs\u00e5 epilepsi.
\u2013 Jeg var s\u00e5 syg, at l\u00e6gerne sp\u00e5ede, at jeg kun ville leve, til jeg blev 12 \u00e5r. N\u00e5r epilepsien ramte, faldt jeg bare bagover, og s\u00e5 gik jeg i krampe og mistede bevidstheden. Jeg r\u00f8g ind og ud af forskellige hospitaler og skulle hele tiden pr\u00f8ve ny medicin. Min far var ikke en del af mit liv, s\u00e5 min mor var alene om alle os b\u00f8rn, og det blev for meget med al den sygdom oveni.
To \u00e5r uden mor
Margrethe s\u00e5 ikke sin mor eller s\u00f8skende igen de n\u00e6ste to \u00e5r. Men hun v\u00e6nnede sig hurtigt til det.
\u2013 Den f\u00f8rste dag var jeg ked af det, men s\u00e5 tr\u00f8stede plejemor mig og sagde: \u201dVi skal nok passe godt p\u00e5 dig, Margrethe\u201d. Jeg tror, at jeg s\u00f8gte en morrolle i hende, og jeg savnede ikke min egen mor i den forstand. Vi var ikke s\u00e5 t\u00e6tte, men havde mere f\u00e5et et patient\/plejer-forhold. Jeg var ogs\u00e5 vant til at blive kastet rundt til alle mulige steder p\u00e5 grund af sygdommen, s\u00e5 jeg var god til at tilpasse mig og affinde mig med at v\u00e6re nye steder.
Margrethe v\u00e6nnede sig ogs\u00e5 hurtigt til b\u00f8rnehjemmet.
\u2013 Jeg havde et godt forhold til b\u00e5de de andre b\u00f8rn og de ansatte, og jeg var rigtig glad for at bo der.
I sin nye bog \u201dS\u00f8stjernen\u201d fort\u00e6ller hun om tiden p\u00e5 S\u00f8lyst, som bogens titel refererer til.
Vi havde en stor skov t\u00e6t p\u00e5 og en dejlig stor byggeplads, hvor der blev hamret og savet, s\u00f8mmet og skruet, og hvor vi lavede en lille by, hvor vi kunne lege hele dagen lang. Og s\u00e5 klatrede jeg i tr\u00e6er for at se, hvor h\u00f8jt jeg kunne komme op. (\u2026) De sagde, at jeg skulle have v\u00e6ret en dreng i stedet for en pige, fordi det var drenge, som gjorde de ting, og ikke en pige som mig. Men det var det jo, skriver Margrethe i bogen med henvisning til sin buldrende og bramfri facon, der stadig skinner igennem i dag.<\/p>\r\n

Stjal en krone<\/strong>
N\u00e5r Margrethe havde f\u00f8dselsdag, kom hendes mormor p\u00e5 bes\u00f8g. Hendes mor og s\u00f8skende kom ikke. Som 7-\u00e5rig bes\u00f8gte hun for f\u00f8rste gang sin mor i en weekend, men da de gik en tur i skoven, fik Margrethe et epileptisk anfald, og moren bar hende i sine arme tilbage p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet.
\u2013 S\u00e5 sagde plejemor, at n\u00e5r min mor ikke kunne s\u00f8rge for, at jeg fik min medicin, s\u00e5 kunne hun ikke regne med at f\u00e5 mig hjem mere. Men det gjorde ondt, at hun s\u00e5 ikke kom og bes\u00f8gte mig i stedet.
Da Margrethe voksede fra epilepsien i 10-11-\u00e5rsalderen, vendte hun ikke hjem til moren, men flyttede i stedet til Louisestiftelsen i Sor\u00f8 \u2013 et pigehjem oprindeligt tilt\u00e6nkt for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn. Her boede hun nogle \u00e5r og havde det godt, selv om det skar i hjertet, at moren fortsat ikke bes\u00f8gte hende. Heller ikke da Margrethe blev d\u00f8bt i l\u00f8bet af sin tid der.<\/p>\r\n

Som 15-\u00e5rig blev hun sendt videre til skolehjemmet H\u00f8jbo i Kalundborg.
\u2013 D\u00e9t sted var jeg ikke glad for. Jeg led af eksem p\u00e5 armene og blev kaldt for \u201deksemd\u00e5se\u201d af de andre b\u00f8rn, s\u00e5 jeg klagede til forstanderen og det \u00f8vrige personale, men de gjorde ikke noget ved det. Der var kun \u00e9n mulighed: Jeg skulle v\u00e6k derfra! S\u00e5 jeg stjal en skide enkrone fra min gymnastikl\u00e6rer, og det blev jeg snuppet for, hvilket ogs\u00e5 var mit m\u00e5l, for jeg \u00f8nskede jo at blive smidt ud. To dage efter blev jeg sendt til Andersv\u00e6nge. Det var dog ikke lige s\u00e5dan et sted, jeg havde forestillet mig at komme hen.
Blev lagt i b\u00e6lte
\u00c5ret var 1971, og Andersv\u00e6nge i Slagelse h\u00f8rte under \u201d\u00c5ndssvageforsorgen\u201d, som det hed dengang. Institutionen var inddelt i mange forskellige afdelinger, alt efter hvor udviklede beboerne vurderedes at v\u00e6re.<\/p>\r\n

Det f\u00f8rste \u00e5r boede Margrethe p\u00e5 sygehusafdelingen, hvor der blev anvendt l\u00e6gelige midler til behandlingen af de anbragte. Beroligende spr\u00f8jter og b\u00e6ltefiksering blev hyppigt benyttet til at regulere adf\u00e6rden, og Margrethe slap ikke.<\/p>\r\n

Her ses Margrethe forrest under en juletr\u00e6sf\u00e6ldning p\u00e5 Andersv\u00e6nge. En hyggelig tradition, der stod i skarp kontrast til andre tilbagevendende begivenheder p\u00e5 institutionen.<\/p>\r\n

Tre gange modtog hun en spr\u00f8jte og blev lagt i b\u00e6lte, hvilket indebar, at hun hver gang var fastsp\u00e6ndt til en seng i op til to ugers varighed. Hun kom kun op af sengen, n\u00e5r hun skulle p\u00e5 toilet, og blev fulgt direkte tilbage bagefter. If\u00f8lge Margrethe fik hun ikke fast f\u00f8de under b\u00e6ltefikseringerne, kun v\u00e6ske.
\u2013 De var syv voksne om at holde mig, n\u00e5r jeg skulle l\u00e6gges i b\u00e6lte. Jeg gik ikke med til det frivilligt, kan jeg godt love! understreger Margrethe, som mener, at fikseringerne skete som en straf p\u00e5 baggrund af bagateller.
Den f\u00f8rste gang var det, fordi hun var klatret op i et tr\u00e6 som en protest imod, at hendes \u00f8nske om at blive flyttet til en anden afdeling var blevet afvist. Anden gang skete det, efter at hun var kommet op at diskutere med en anden anbragt pige om et garnn\u00f8gle, som de begge mente var deres. Og tredje gang var det en konsekvens af, at hun havde skjult sig oven p\u00e5 et skur.
Som et f\u00e6ngsel
For Margrethe f\u00f8ltes b\u00e6ltefikseringerne som et f\u00e6ngsel.
\u2013 Man fik en spr\u00f8jte, blev d\u00f8sig og sov hen, og s\u00e5 v\u00e5gnede man i b\u00e6ltet og t\u00e6nkte: \u201dHvad fanden ligger jeg her for?\u201d. Det var enormt klaustrofobisk
, og jeg kan huske, at jeg tiggede personalet om at komme ud, men de sagde bare, at det var dem, der afgjorde, hvorn\u00e5r det skete. Det var ulideligt ikke at vide, hvor l\u00e6nge man skulle ligge der, og tiden sneglede sig af sted. Det eneste, man kunne, var at sove, g\u00e5 p\u00e5 toilettet og s\u00e5 tilbage igen for at sove videre.<\/p>\r\n

Margrethe pr\u00f8vede selv at vriste sig fri, men det lod sig ikke g\u00f8re, og hendes anstrengelser for at undslippe b\u00e6ltet havde blot den modsatte effekt.<\/p>\r\n

\u2013 N\u00e5r jeg strittede imod, blev jeg opfattet som aggressiv og fik at vide, at jeg havde brug for mere tid til at falde til ro.<\/p>\r\n

Om Andersv\u00e6nge<\/strong><\/p>\r\n

Andersv\u00e6nge blev indviet i 1940 i Slagelse som en af den tidligere \u00e5ndssvageforsorgs store institutioner. Den l\u00e6gelige behandling, herunder medicinering og b\u00e6ltefiksering, var i h\u00f8js\u00e6det frem til 1960, hvorefter undervisning og socialisering fik st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 behandlingen af de udviklingsh\u00e6mmede \u2013 selv om f\u00f8rstn\u00e6vnte behandlingsform stadig foregik. Omkring 1980 var den l\u00e6gelige ledelse en saga blot p\u00e5 Andersv\u00e6nge, og brugen af b\u00e6ltet blev i samme periode forbudt. Samtidig overtog Vestsj\u00e6llands Amtskommune driftsansvaret fra staten, og amtsr\u00e5det besluttede, at institutionen skulle oph\u00f8re med udgangen af 1990. I dag l\u00e6gger stedet lokaler til Dansk Forsorgshistorisk Museum.<\/p>\r\n

Det var v\u00e6rst for hende, da hun l\u00e5 b\u00e6ltefikseret i forbindelse med kong Frederik den 9.\u2019s d\u00f8d. Margrethe, der altid har elsket den kongelige familie og havde et billede af dem p\u00e5 sit v\u00e6relse p\u00e5 Andersv\u00e6nge, \u00f8nskede at hele sit hjerte at se s\u00f8rgeoptoget i fjernsynet som alle andre.<\/p>\r\n

\u2013 Jeg blev heldigvis sluppet fri klokken 12, s\u00e5 jeg n\u00e6sten kunne se det hele. Da havde jeg ligget der i 14 dage.<\/p>\r\n

Margrethe fors\u00f8gte at forklare de ansatte, at hun jo ikke var syg, og at det derfor ikke gav mening, at hun var indlagt p\u00e5 sygehusafdelingen.<\/p>\r\n

\u2013 Men de sagde til mig, at jeg var n\u00f8dt til at blive der, indtil der blev ledigt p\u00e5 en af de andre afdelinger. Dagene gik ikke med ret meget. Man kunne g\u00e5 en tur udenfor, men ellers var der ikke det store at lave.<\/p>\r\n

Fandt sig til rette<\/strong><\/p>\r\n

Efter et \u00e5rs tid kom hun endelig over p\u00e5 en pigeafdeling, som hun havde h\u00e5bet at ende p\u00e5 l\u00e6nge. Her fandt hun sammen med to andre anbragte, som hun udviklede venskaber til.<\/p>\r\n

\u2013 Det hjalp, at jeg havde dem at hygge og snakke med, siger Margrethe, som dog stadig fantaserede om at stikke af.<\/p>\r\n

\u2013 Men det var ikke en mulighed, for hvis man gjorde det, risikerede man at blive hentet af politiet og ryge p\u00e5 sygehusafdelingen, hvor man ville blive unders\u00f8gt i underlivet, s\u00e5 de kunne se, om man havde haft samleje med en mand. Og man risikerede ogs\u00e5 at ryge i b\u00e6ltet igen.<\/p>\r\n

I stedet fors\u00f8gte hun, som hun havde gjort s\u00e5 mange gange f\u00f8r, at finde sig til rette under de omst\u00e6ndigheder, hun blev budt. Der var da ogs\u00e5 lysglimt i tiden p\u00e5 Andersv\u00e6nge. Sommerfesterne, udflugterne og samv\u00e6ret med de andre anbragte piger og drenge i de gr\u00f8nne omr\u00e5der omkring bygningerne.<\/p>\r\n

Men is\u00e6r holdt Margrethe af at komme p\u00e5 Andersv\u00e6nges beskyttede v\u00e6rksteder, hvor hun kunne udfolde sine kreative sider. Ikke mindst hos Kirsten Rosenkilde, som var en ung v\u00e6rkstedsl\u00e6rer dengang. Hun l\u00e6rte blandt andet Margrethe at sy ryat\u00e6pper, og de to fik et t\u00e6t b\u00e5nd.
Kirsten og hendes v\u00e6rksted var mit frirum, kan man roligt sige. Hun bet\u00f8d en hel del for mig, siger Margrethe, som boede p\u00e5 Andersv\u00e6nge indtil 1973.<\/p>\r\n

Nu, 51 \u00e5r senere, har Ude og Hjemme arrangeret et m\u00f8de mellem de to p\u00e5 Dansk Forsorgshistorisk Museum, der har til huse i de selvsamme lokaler, hvor Andersv\u00e6nge engang l\u00e5.<\/p>\r\n

Gl\u00e6deligt gensyn<\/strong><\/p>\r\n

Kirsten er i dag pensionist og frivillig rundviser p\u00e5 museet. Hun venter sp\u00e6ndt i indgangslokalet p\u00e5 Margrethe, som f\u00e5r et varmt kram, s\u00e5 snart hun tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren.<\/p>\r\n

\u2013 Jamen, Margrethe, det er jo dig! Du ligner dig selv, udbryder Kirsten med et smil.<\/p>\r\n

\u2013 Ja, det g\u00f8r du sgu ogs\u00e5 \u2013 bortset fra at du er blevet gr\u00e5h\u00e5ret, driller Margrethe og smiler tilbage.<\/p>\r\n

Margrethe f\u00e5r et varmt kram af Kirsten Rosenkilde, da de m\u00f8des p\u00e5 Dansk Forsorgshistorisk Museum. Kirsten var ung v\u00e6rkstedsl\u00e6rer p\u00e5 Andersv\u00e6nge, da Margrethe var anbragt der, og de to udviklede et t\u00e6t b\u00e5nd til hinanden.<\/p>\r\n

Det er tydeligt, at de begge er glade for at gense hinanden. Kirsten mindes, hvordan Margrethe altid var et underholdende indslag p\u00e5 hendes v\u00e6rksted.<\/p>\r\n

\u2013 Jeg elskede, n\u00e5r du kom, for s\u00e5 var der gang i den, skal jeg love for! Jeg kan huske, at du satte dig p\u00e5 et af bordene og fortalte om nogle film, du havde set, og jeg var dybt imponeret af din hukommelse. N\u00e5r du f\u00f8rst gik i gang, s\u00e5 vidste man, at man skulle s\u00e6tte god tid af, for du kunne dem fra A til Z. Jeg sagde til dig: \u201dHvordan kan du dog huske alt det, Margrethe?\u201d, og s\u00e5 sagde du bare: \u201dDer er da let nok, for jeg har jo det hele i hovedet\u201d, ler hun.<\/p>\r\n

\u2013 Dem lavede jeg mange af p\u00e5 v\u00e6rkstederne! udbryder Margrethe, da hun ser de udstillede klemmer i museumsmontren. V\u00e6rkstederne p\u00e5 Andersv\u00e6nge var med til at besk\u00e6ftige og undervise de anbragte, og tingene, de producerede, blev bl.a. solgt til julemarkeder og var med til at finansere udflugter m.m.<\/p>\r\n

Kirsten har aldrig forst\u00e5et, hvorfor Margrethe havnede p\u00e5 Andersv\u00e6nge.<\/strong><\/p>\r\n

\u2013 Mange af de andre havde brug for hj\u00e6lp til simple ting som at drikke af en kop eller sk\u00e6re deres mad ud og spise det, men du kunne det hele i forvejen og fik lavet en masse flotte ting p\u00e5 v\u00e6rkstederne. Der var ingen tvivl om, at du var fejlanbragt, og det var der flere, der var, hvilket er uhyggeligt at t\u00e6nke p\u00e5. Men jeg havde ikke bef\u00f8jelser til at g\u00f8re noget ved det, og det var ogs\u00e5 forbundet med frygt for at blive fyret, hvis man stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l ved nogle af anbringelserne. Desv\u00e6rre f\u00f8ltes det med tiden n\u00e6rmest normalt, at det bare var s\u00e5dan, man gjorde, og det er n\u00e6sten det v\u00e6rste, mener Kirsten.<\/p>\r\n

Et stykke af fortiden<\/strong><\/p>\r\n

\u2013 Og her er s\u00e5 et stykke af fortiden, forts\u00e6tter hun, mens vi bev\u00e6ger os videre ind p\u00e5 museet. Det f\u00f8rste, \u00f8jnene falder p\u00e5, er en menneskelignende dukke, der er sp\u00e6ndt fast til en briks med et b\u00e6lte \u2013 svarende til det, som i ugevis holdt Margrethe fast engang.<\/p>\r\n

\u2013 Det er v\u00e6mmeligt og bringer minder frem, som jeg helst skyder i baggrunden, siger Margrethe ved synet af b\u00e6ltemetoden, som i dag er udstillet p\u00e5 Dansk Forsorgshistorisk Museum.<\/p>\r\n

\u2013 Det er v\u00e6mmeligt at se og bringer nogle minder frem, som jeg helst skyder i baggrunden, siger Margrethe, da hun s\u00e6tter sig p\u00e5 sin rollator ved siden af udstillingsmodellen.<\/p>\r\n

\u2013 Men det er ogs\u00e5 en vigtig ting at vise, fordi det kan give andre en forst\u00e5else for, hvordan det var engang, og hvad man i hvert fald ikke skal tilbage til. Det er ogs\u00e5 en af grundene til, at jeg har skrevet min bog \u2013 ud over at jeg gerne vil vise, at man med st\u00e6dighed kan klare sig igennem det meste, forklarer hun.<\/p>\r\n

Museet og medicinen<\/strong><\/p>\r\n

Dansk Forsorgshistorisk Museum er nordens st\u00f8rste samling af effekter, der fort\u00e6ller om \u00e5ndssvageforsorgens historie. Museet blev grundlagt i 1980 og er beliggende i den gamle k\u00f8kkenbygning p\u00e5 det tidligere Andersv\u00e6nge i Slagelse. Grundl\u00e6ggeren er Erling Kristensen, tidligere ansat p\u00e5 Andersv\u00e6nge, og foruden de udstillede effekter \u2013 heriblandt b\u00e6ltemetoden \u2013 har museet flere tusinde gamle fotos samt dias, film og et bibliotek med en stor samling af litteratur relateret til \u00e5ndssvageforsorgens historie. Museet driver desuden hjemmesiden\u00a0http:\/\/www.forsorgshistorien.dk<\/a>, hvor man kan l\u00e6se f\u00f8lgende beretning om datidens brug af medicin til de anbragte p\u00e5 Andersv\u00e6nge:<\/p>\r\n

\u2013 Patienterne p\u00e5 afdeling M (m\u00e6nd og drenge) fik udleveret rigtig megen medicin, is\u00e6r hvis de var urolige, hvad de fleste var p\u00e5 grund af manglende besk\u00e6ftigelse. Erling Kristensen var elev p\u00e5 denne afdeling, hvor der var mange psykisk og fysisk handicappede. Han n\u00e6gtede at give s\u00e5 megen medicin, uden selv at have pr\u00f8vet bare lidt af medicinen og opleve eventuelle bivirkninger af disse. Han tog 15 mg Truxal, som er et psykofarmaka. Og 15 mg var den mindste dosis, man kunne f\u00e5 Truxal i. Virkningen var enorm. Af de kun 15 mg blev han enormt fuld, og det var den d\u00e5rligste brandert, han nogensinde havde oplevet. Han sejlede, gik bagl\u00e6ns og faldt. Kollegaerne spurgte, om han var blevet d\u00e5rlig, og han simulerede en influenza, der var i oml\u00f8b, og tog hjem. Han fortalte, at han blev s\u00e5 afsindig t\u00f8r i halsen, at han skulle drikke vand hele tiden for at holde det ud. Mange patienter drak meget vand, men der blev sagt, at det var fordi, de var \u00e5ndssvage. Erling Kristensen kunne ikke t\u00e5le 15 mg, men skulle give en lille dreng 10 gange s\u00e5 meget, som han selv havde taget. I alt to gange 150 mg om dagen. Man fyldte dem med medicin. En l\u00e6ge fort\u00e6ller: \u201dDa klorpromazin kom frem i 1952, var det en m\u00e6gtig landvinding. Man blev meget apatisk af det.\u201d Erling Kristensen tog ogs\u00e5 engang 25 mg Prozil-piller og satte sig bagefter ind p\u00e5 kontoret. Han blev s\u00e5 apatisk, at ingen kunne komme i kontakt med ham. Alligevel skulle han uddele 900 mg Prozil til patienterne. B\u00f8rn, der voksede op med s\u00e5 store m\u00e6ngder medicin, blev skadet p\u00e5 deres udvikling.<\/p>\r\n

 <\/p>\r\n

Kirsten er enig i, at det er vigtigt ikke at gemme de d\u00e5rlige sider af historien v\u00e6k.<\/p>\r\n

\u2013 Vi m\u00e5 ikke glemme, hvad der skete med eksempelvis b\u00e6ltet, og hvad det gjorde ved dem, der l\u00e5 der. Derfor fort\u00e6ller vi ogs\u00e5 om det p\u00e5 museet, ligesom Margrethe fort\u00e6ller om sine oplevelser.<\/p>\r\n

\u2013 Jeg skal nok komme forbi med en bog til dig, Kirsten, lover Margrethe, da rundvisningen slutter.<\/p>\r\n

\u2013 Det vil jeg gl\u00e6de mig meget til. Hvor er det dejligt, at du er kommet s\u00e5 flot videre, smiler Kirsten, da de tager afsked med hinanden igen.<\/p>\r\n

Det er med blandede f\u00f8lelser, at Margrethe bes\u00f8ger Dansk Forsorgshistorisk Museum, som har til huse i de selvsamme lokaler, hvor Andersv\u00e6nge l\u00e5 engang.<\/p>\r\n

Efter Andersv\u00e6nge<\/strong><\/p>\r\n

Hvordan gik det s\u00e5 Margrethe i tiden efter Andersv\u00e6nge?<\/p>\r\n

\u2013 F\u00f8rst flyttede jeg til Vimarhus i Vemmelev \u2013 en beskyttet boliginstitution, der skulle hj\u00e6lpe beboerne videre ud i samfundet, s\u00e5 vi l\u00e6rte selv at g\u00f8re rent, vaske t\u00f8j og lignende. Der var jeg i tre \u00e5r, og det var en stor lettelse og gl\u00e6de for mig at slippe for Andersv\u00e6nge.<\/p>\r\n

Margrethe fandt herefter sin egen bolig med hj\u00e6lp fra en socialr\u00e5dgiver.<\/p>\r\n

\u2013 Det var sv\u00e6rt at skulle klare alting selv i starten efter at have v\u00e6ret i andres varet\u00e6gt hele livet, men jeg l\u00e6rte det, og det gav mig mere selvtillid. Samtidig var det en k\u00e6mpe drivkraft, at jeg nok skulle vise andre, at jeg kunne.<\/p>\r\n

Det var i samme periode, hun fandt sammen med sit livs k\u00e6rlighed, Knud. Mens hun boede p\u00e5 Vimarhus, havde hun f\u00e5et sin f\u00f8rste k\u00e6reste, Karl Kristian, der ogs\u00e5 var beboer. Men hun opdagede, at han sladrede til andre om deres privatliv, og det s\u00e5rede hende s\u00e5 meget, at hun tog 15 piller fra sit glas med epilepsimedicin.<\/p>\r\n

Heldigvis inds\u00e5 hun i tide, at hun m\u00e5tte have hj\u00e6lp, og hun ops\u00f8gte derfor Knud, som hun havde l\u00e6rt at kende to \u00e5r forinden gennem f\u00e6lles bekendte, og som boede lige i n\u00e6rheden.<\/p>\r\n

\u2013 Da jeg kom hjem til ham, sortnede det for mig, og han ringede efter en ambulance med det samme. Jeg sv\u00e6vede l\u00e6nge mellem liv og d\u00f8d og var indlagt p\u00e5 hospitalet i halvanden m\u00e5ned. Knud bes\u00f8gte mig hver dag, ogs\u00e5 de f\u00f8rste dage hvor jeg bare l\u00e5 og sov, og da jeg skulle hjem, sagde han til l\u00e6gerne: \u201dJeg tager mig af Margrethe\u201d, og s\u00e5 var vi k\u00e6rester fra den dag. Han reddede mig fra at d\u00f8, siger Margrethe og mindes de 16 sk\u00f8nne \u00e5r, hun fik sammen med ham.<\/p>\r\n

En god mand<\/strong><\/p>\r\n

\u2013 Han var en god, k\u00e6rlig og omsorgsfuld mand. Lige s\u00e5dan en person jeg tr\u00e6ngte til. Vi hyggede os, k\u00f8rte ture p\u00e5 cykel og delte de huslige pligter. Han var en person, man kunne stole p\u00e5, og som gav mig den tryghed, jeg havde savnet s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\r\n

Margrethe havde sv\u00e6rt ved at stole p\u00e5 nogen efter tiden p\u00e5 Andersv\u00e6nge, men hendes store k\u00e6rlighed, Knud, gav hende tilliden til andre tilbage. Her ses parret p\u00e5 en sjov tur til Legoland.
Margrethe og Knud skabte et f\u00e6lles hjem, og Margrethe fandt et fast job, hvor hun lavede ledninger til stikkontakter. Endelig oplevede hun en l\u00e6ngere periode, hvor der skete en masse godt i hendes liv.<\/p>\r\n

I 1990 begyndte Knuds helbred at skrante, og l\u00e6gerne fandt en kr\u00e6ftsvulst p\u00e5 hans ene lunge.<\/p>\r\n

\u2013 Det var h\u00e5rdt at se ham lide, men jeg fulgte ham i tykt og tyndt til det sidste og hjalp ham med at komme rundt, da han endte i k\u00f8restol, siger Margrethe.<\/p>\r\n

Knud sov ind om morgenen den 27. juni 1992. Aftenen forinden havde han set Danmark vinde EM i fodbold.<\/p>\r\n

\u2013 Han var meget glad den aften, men selv om han fik en god afsked med livet, var det et h\u00e5rdt slag, at det var slut. Jeg kyssede ham p\u00e5 kinden og panden og sagde: \u201dHvil i fred. Jeg vil aldrig glemme dig og altid elske dig, Knud\u201d. Jeg t\u00e6nker stadig p\u00e5 ham og har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at han er v\u00e6k.<\/p>\r\n

Genforenet med mor<\/strong><\/p>\r\n

Margrethe og Knud fik aldrig b\u00f8rn sammen.<\/p>\r\n

\u2013 Jeg besluttede allerede som helt ung, at jeg ikke skulle have nogen. Jeg ville ikke risikere, at mine b\u00f8rn skulle igennem det, som jeg har v\u00e6ret. Og jeg har det fint med mit valg i dag, siger Margrethe, der ikke stod helt alene tilbage, da Knud d\u00f8de.<\/p>\r\n

Hendes mormor gik bort samme \u00e5r, som hun m\u00f8dte Knud, og i den forbindelse blev Margrethe genforenet med sin mor.<\/p>\r\n

\u2013 Min mor kom hjem til mig for at fort\u00e6lle mig, at min mormor var d\u00f8d, og s\u00e5 inviterede hun mig hjem til sig selv efter begravelsen, s\u00e5 vi kunne snakke tingene igennem. Hun forklarede mig, at hun havde gjort det, hun f\u00f8lte var det bedste for mig, da hun overlod mig til andre. Jeg forstod hende og tilgav hende med det samme, fort\u00e6ller Margrethe, som lod sig overtale, da moren foreslog, at de nu skulle l\u00e6re hinanden at kende.<\/p>\r\n

Margrethe blev i samme anledning ogs\u00e5 genforenet med sine s\u00f8skende, s\u00e5 de kunne v\u00e6re der for hinanden, da deres mor d\u00f8de i 2016. Hun giver Knud en stor del af \u00e6ren for, at hun l\u00e6rte at have tillid til andre igen, og med tiden har hun desuden skabt sig et stort netv\u00e6rk af venner.<\/p>\r\n

De var der ogs\u00e5 for hende, da hun \u00e5ret efter Knuds d\u00f8d blev ramt af en blodprop i hjernen, hvilket gjorde, at hun blev lam i h\u00f8jre side af kroppen og endte i k\u00f8restol. Med deres hj\u00e6lp fik hun k\u00e6mpet sig p\u00e5 benene igen og bev\u00e6ger sig i dag rundt med hj\u00e6lp fra sin rollator.<\/p>\r\n

Har det godt i dag<\/strong><\/p>\r\n

I dag vil Margrethe g\u00e5 s\u00e5 langt som til at kalde sig lykkelig. Hun har sin egen lejlighed, som er dekoreret med julepynt \u00e5ret rundt.
Margrethe har det godt i dag, hvor hun bl.a. hygger sig med puslespil og broderi. Bem\u00e6rk julepynten i baggrunden, som findes i hjemmet \u00e5ret rundt. \u2013 Julen betyder fred og gl\u00e6de, og det kan man jo altid bruge, forklarer Margrethe.<\/p>\r\n

\u2013 Julen betyder fred og gl\u00e6de, og det kan man jo altid bruge, forklarer Margrethe, som ikke er bitter over fortiden.<\/p>\r\n

\u2013 Jeg har l\u00e6rt at affinde mig med den. Det er jeg n\u00f8dt til, for jeg kan ikke g\u00f8re noget ved den.<\/p>\r\n

I stedet gl\u00e6der hun sig over det liv, hun har i dag. Hun beskriver det bedst selv i sin bog:<\/p>\r\n

Jeg har min handicapscooter, mine sm\u00f8ger, et villigt puslespil og mit n\u00f8rkleri med garn og broderi. Kan man v\u00e6re mere tilfreds? Min arm og balance driller efter en blodprop, men jeg kan altid bede om hj\u00e6lp. Jeg holder ogs\u00e5 af at farvel\u00e6gge billeder p\u00e5 min tablet. N\u00e5r lysten tager mig, og handicapscooteren er opladt til maks., k\u00f8rer jeg en tur til Kors\u00f8r og bes\u00f8ger venner og drikker kaffe. (\u2026) Jeg har ikke noget imod at v\u00e6re alene, jeg har hjemmeplejen, som banker p\u00e5 min d\u00f8r 3 gange dagligt. Jeg g\u00e5r i klubben (et v\u00e6rested, red.) hver tirsdag og torsdag, som er \u00e5ben for alle med en st\u00f8ttekontaktperson. Og drikker kaffe, viser hint og dit og dat frem, l\u00e6gger puslespil eller f\u00e5r en sm\u00e5kage eller en bagt bolle, hvis nogen har bagt. Ellers sidder jeg bare og nyder selskabet og min kaffe med 2 teskeer sukker og m\u00e6lk. Og s\u00e5 lige rygeklub mellem kaffekopperne. (\u2026) Og s\u00e5 sp\u00f8rger du kanske om, hvad der g\u00f8r mit liv s\u00e5 specielt?\"\" Jeg OVERLEVEDE! Det hele. Alt som der skete. Epilepsianfaldene. Pillerne. B\u00e6ltefikseringerne. Spr\u00f8jterne. Afvisningerne fra min mor. B\u00f8rnehjemmet. Pigehjemmet. Andersv\u00e6nge. Alt sammen. For jeg blev voksen. Og ved du hvad? JEG ER HER ENDNU! Jah, den her s\u00f8stjerne har sgu da klaret sig meget godt.<\/em><\/p>\r\n

","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historier fra min barndom om Andersv\u00e6nge I hele min barndom har jeg kendt til det der blev kaldt \u201c\u00c5ndssvageanstalten\u201dVi vidste den l\u00e5 ude hvor Rosenkildevej endte og vi s\u00e5 den daglige trafik derud da det var den eneste vej der dengang f\u00f8rte der ud.Jeg havde da jeg kom i skole skolekammerater hvis for\u00e6ldre arbejdede derude … L\u00e6s videre “Andersv\u00e6nge”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[6,3],"tags":[],"class_list":["post-129","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-starten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/129","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=129"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/129\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":358,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/129\/revisions\/358"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=129"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=129"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hc-historie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=129"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}