Goddag det er BRØDMANDEN

 

Jeg startede tidligt med at arbejde😉 først som brøddreng som 8-9 årig ved en af Slagelse Brødfabrik hestetrukne vogne

brødkusken hed Chr. Nielsen og havde øgenavnet Christian Kludesko, han kørte bla. På Rolighedsvej og havde ruter stort set over hele byen 🤗 det var en eftertragtet plads at få lov til at køre med og sidde på bukken blandt os drenge, og jeg fik lært byen at kende og alle rødderne rundt omkring Marievej og Vestergade blev mere eller mindre mine venner.

 

                                                                      Slagelse brødfabrik på Ndr. Stationsvej

Havde senere i livet da jeg var på Jofa som arbejdsdreng fornøjelsen at stå skulder ved skuldrer med Hanse Zeuth

 

Jeg var som nævnt ikke ret gammel

og havde lidt problemer med højre venstre især i opgange med rappoer rundt og rundt 😏 så jeg stillede brødbakken fra mig og stod så og prøvede hvad hånd jeg skrev med jeg var højrehåndet så det burde ikke være noget problem 😆 men det var det så men efterhånden kendte jeg kunderne og hvis dør var deres.

  Marievej Slagelse

 

Jeg plejede at råbe BRØD når jeg henvendte mig 🥴 indtil en flink ældre dame på Marievej lærte mig at sige GODDAG DET ER BRØDMANDEN skal de have noget brød idag 😆 hun havde en tam papegøje der kunne tale.
Jeg var stolt da jeg fik min egen brødtaske til pengene og blev god til at regne.
Chr. Kludesko havde indimellem et farverigt sprogbrug så når vi sad der på bukken kunne han for eksempel sige SE LIGE HAM DER HAN LIGNER SKU EN DER HAR DRUKKET PIS 😳 eller DER GÅR DET STIVBENEDE NAZISVIN når vi mødte den stivbenede jeg fik tidligt lært at kæfte op.
Han var flink til dem der havde allermindst bla. Kom vi ud til Husvilde barakkerne der lå ude på LARS TYNDSKIDS MARK i Holmstrup (Sagavej kvarteret idag)
Det var ikke altid de havde penge til at betale med, men mange børn jeg husker især en af drengene der som sædvanlig mødte os på jordvejen glad syngende 🎼Den glade vandringsmand 🎼 🤗
Når ruten var i den anden ende af byen Antvorskov når vi var færdig ved Antvorskov sko fabrik kørte vi af hulvejen ned til Teglværket det var dejlige rare mennesker og de gav gode drikkepenge

Antvorskov Teglværk

 

🤩 derfra tog vi turen ned over marken ved Frederikshøj i huj og hast og min fantasi fejlede ikke
noget jeg følte mig som værende i den vilde vest på Diligencen 🤗 vi skulle ned til en rideskole der lå ved Frederikshøj det var dejligt at komme indenfor der var dejligt varmt især om vinteren hvor fingrene var ved at fryse af jeg indrømmer blankt at jeg indimellem græd 😭 men BRØDMANDEN fik som regel varmet mine fingre op.
Vi fik en ny hest på et tidspunkt den viste sig at være gal 😟 og nåede at bide mig i hovedet en dag vi var i Parkvænget jeg var kommet lidt for tæt forbi men kraniet var hårdt så det blev kun til et snap men så fik den pisken at føle og det så den stod og stejlede kusken stod oppe på bukken det (var den vilde vesten) en kvinde kom ud og bebrejde BRØDMANDEN men den skulle sættes på plads sagde han 😤dagen efter havde den fået små halmviskers bag ørerne som betød den var gal , bønder der var i byen vidste det og gik i stor bue uden om 👍 men byboer forstod det ikke.
Engang Chr. Nielsen havde ferie og der var afløser på (han var glad for mig jeg kendte rute og kunder) jeg var mindre glad for at hans 2 sønner skulle med så jeg kunne ikke længere sidde på bukken men var forvist til plads på taget😤 men fik en lille trøst da den satans gale hest stak af fra ham ovre på Østre Alle og galopperede afsted med vognen og nåede at ramle ind i et par parkerede biler 😆 inden Kusken fik den stoppet 🥴 så kunne han sku lære det.
Jeg var den højst betalte brøddreng i byen og den konkurrerende brødfabrik ARBEJDERNES FÆLLESBAGERI
Den vogn af deres de (Røde vogne) der kørte på Rolighedsvej her forsøgte BRØDMANDEN at overtale mig til at skifte til ham 😂 men jeg havde jo hørt Chr. Nielsen og hvordan han farverigt omtalte dem så jeg havde ikke lyst til at skifte.
Jeg lærte arbejdsmoral på den rigtige måde men tog alligevel en pjækkedag var måske blevet moppet 🤔 så efter skole hvor jeg som regel opsøgte brødvognen viste nogenlunde hvor den var i byen på de enkelte dage listede jeg rundt oppe i byen gemte mig på det offentlige lokum og spiste min madpakke🥴 men netop den dag sluttede ruten ud for NILSENSMINDE et af min fars stamværtshuse og han plejede ind imellem at stå i døren og hilse på og netop den dag jeg pjækkede stod han der og BRØDMANDEN spurte om jeg var syg 😮‍💨 så der var lagt i kakkelovnen da min Far kom hjem så efter den dag ikke mere pjækken.

Det skete vi løb tør på brød på ruten, så blev jeg sendt ned på fabrikken med en brødbakke under armen for at hente brød som regel rugbrød.
Jeg stoppede som brøddreng da jeg var 12 og en Skolekammerat ville skifte job Knud Block 👍
(hans mor blev kaldt bedste og arbejdede sammen med min mor nede hos fiskehandler
GØTZSCHE hvor der blev pillet rejer til den store guldmedalje) 🏅 🦐
Overtog jeg hans bybuds plads ( Svajer) hos
JYDSKE STRIKKERIER som lå på SWEITZERPLADSEN
Chr. Nielsen stoppede som brødkusk da brødfabrikken gik over til biler han havde ikke kørekort


Bygmester Olsen

 

Jeg ligger lige noget baggrundsmateriale op man kunne sige meget om Bygmester Olsen 👍men alsidig det har han været og en flink mand over for mig. 🙂

Olsen, Johannes Martin (1881-1959) bygmester
Johannes Martin Olsen stammede fra Snoldelev ved Roskilde og var en årrække leder af håndværkerafdelingen på Rødkilde Højskole. 1910 flyttede han til Slagelse, hvor han opbyggede en stor virksomhed som bygmester. Hans far og en bror arbejdede ligeledes som bygmestre. Det lå så at sige til familien. Johannes Olsen efterfulgte i 1911 arkitekt Ejvind Mørch som leder af håndværkerafdelingen på Antvorskov Højskole. Afdelingen blev dog nedlagt ved forstanderskiftet i 1916.

I 1920 var Johannes Olsen blandt de seks mænd, der købte højskolen og efterfølgende solgte den til Frederik Nørgaard. Johannes Olsen byggede og boede selv på Slotsalléen. Først boede han i nummer 27, siden i den imponerende villa i nummer 26. Her var bedre plads til tømrer- og snedkervirksomheden.

Af Olsens arbejder er kirke- og mødesalen på Liselund bedst kendt. Den er enestående smuk og harmonisk. Alt tyder på, at det er Olsen selv, der har tænkt og tegnet. Ifølge Jens Marinus Jensen blev byggeriet gennemført sommeren 1918 på blot tre uger, så det kunne være klart til mødet i august. Et par år senere byggede Olsen også et træhus i haven på en uge! Huset blev kaldt Aladdins slot.

Johannes Olsen byggede også en del gårde. Gudrun Trier Mørch fortæller, at han var hurtig til at tilbyde sin assistance, når en gård var brændt. Johannes Olsen har været bygmester på Rødkildegården, Rødkildevej 1 (1916), Asbjerggården, Falkenstenvej 7 (1916) og med stor sandsynlighed Husagergård, Skælskør Landevej 52. Ved Skælskør har Olsen bygget Guldagergaard, Heilmannsvej 31 A. Gården, hvis hovedbygning er fra 1918, er nu keramikcenter.

Olsen byggede også sommerhuse. En stribe huse blev opført af ham ved Stillinge Strand i 1914-1915. Prisen var 3000 kroner inklusive grund i første række. Husene er stadig de flotteste på stranden. Han havde selv sommerhus på matrikel 11r Kirke Stillinge by ved Egebækvej. Det er sandsynligt, at han har bygget Niels Daels stadig eksisterende sommerhus i 1912.

I Slagelse har han foruden de allerede nævnte ejendomme på Slotsalleen bygget forretningsejendommen Bredegade 1 (1912), villaen Rytterstaldstræde 1, Rosengården på Rosengade 5, Frederik Nørgaards villa, Kongelyset 3, samt villaerne Slotsalleen 28 og 32.

Et barnebarn oplyser, at Olsen byggede Hejninge skole i 1911, at han byggede på de store gårde Charlottedal og Valdemarskilde ved Slagelse og Sdr. Elkær nord for Ålborg. Sdr. Elkær var ejet af forpagter Sørensen fra Charlottedal. I 1930’erne ejede Olsen Vestergade 12 i Københavns centrum. Her lå tidligere ”Hotel Tre Hjorter”. Olsen ombyggede ejendommen, hvis facadedel blev fredet i 1940.

Johannes Olsen tegnede Hellig Anders Brøndværk, som blev rejst i 1918 på Kildevej i Landsgrav. Tegningen af brøndværket har siden 1935 været anvendt som logo for Slagelse Gymnasium. I 1922 var han bygmester på udvidelsen af Antvorskov Højskole. Han byggede her videre på Ejvind Mørchs klosterkoncept fra 1908. På Liselund stod han for hovedbygningen i 1932, bistået af arkitekt Hartmann Petersen, København.

Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.

Johannes Olsen var en strålende bygmester og arkitekt med sans for at kombinere det æstetiske og det praktiske. Han døde 18.11.1959 og blev begravet 20.11.1959. Begravelsen blev foretaget af pastor emeritus N.P. Nielsen, en gammel ven fra Liselund og Antvorskov Højskole. Gravstenen kan endnu ses på Sct. Mikkels kirkegård, selv om gravstedet er nedlagt. Stenen befinder sig langs muren ved Skovvejen.


Færgemanden i Korsør

IMG_0009

Jeg mindes da Korsør havde en Færgemand som sejlede på tværs af indsejlingen mod betaling så man ikke skulle gå den lange vej rundt om inderhavnen.

 

Jeg mindes en sommerferie tur med toget til Korsør og besøg på Fæstningen med min Mor og min Storesøster Bente og mindes turen over med Færgemanden så vi ikke skulle gå fra Fæstningen og den lange tur rundt havnen for at komme over til toget til Slagelse
Færgemanden i Korsør

Det hører til historien at min far drak som et hul i jorden indimellem 🥴 der var engang imellem jeg måtte til købmanden efter en øl om morgenen da min far havde abstinenser 🥲 og gevaldige tømmermænd , nå men da vi så kom fra stationen og rundede hjørnet til Rolighedsvej kunne vi høre Fars snorken han havde flyttet en lænestol ud til døren der ramte solen om eftermiddagen der sad han så og sov, når jeg havde kammerater på besøg så skulle jeg altid vække ham for når han blev vågnet af sin søvn sagde han altid “Åh DIT KVÆGHOVED”
det slog aldrig fejl jeg morede mig vær gang, nå men den dag vi var taget til Korsør var Frits Brodthagens mor kommet forbi hun havde solgt mig et børne leksikon og kom for at kræve penge op men render forskrækket væk da hun vækker min far som det første siger højt Åh DIT KVÆGHOVED 😆 Frits far var en overgang trækker af de kreaturer min far havde til salg på Kvægtorvet han drak mere end min far og var blevet Skilt og havde ingen steder at bo boede på høloftet over Kvægtorvet faldt så igennem en loftlem i en brandert op slog sig slemt og kom aldrig rigtigt over det, det var også Frits far der en dag stod i døren der hjemme og sagde at min far var kommet på skadestuen efter en anden bums der havde tabt til

min far i billard på den Høje Stue i Slotsgade og havde slynget min far til gulvet i arrigskab skuldren var gået af led 😠 al min fars druk førte til at jeg tog afstand til druk i min ungdom, jeg hadede at nogle af mine gamle skolekammerater slog plat på min far når de var på værtshus og mødte ham og fortalte de kendte mig for at få ham til at betale 😡nå det var en længere smører og sikkert ikke noget at mine søskende vil bryde sig om at høre. I må have en god weekend