Forfatter: Hans Christian

Cheech and Chong The 3 Littel Pigs

 

Screenshot
Screenshot

IMG_9065  

IMG_9066

IMG_9067

IMG_9071

IMG_9077

IMG_9076

I min tid i Californien hørte jeg i radioen Cheech and Chong og deres historie om “De små Grise” den lavede jeg en efterligning af på dansk og med relationer til de hjemlige omgivelser 😉 sendte den hjem til Danny jeg ved at han kunne lide den og blev ked af det da hans Mor på et tidspunkt havde brugt hans tape og overspillet det 🥲 som han gav udtryk for i en telefon samtale.

Her er historien på dansk

Uhyggelig historie. Hvis nogen har en hjertesygdom, må de hellere holde deres ører til. Okay, nu skal alle være stille. Og ingen gråd. Fordi det her er en rigtig uhyggelig historie, som min bedstefar fortalte mig lige før han døde. Der var engang tre små grise. Nu handler det om tre andre små grise. Det handler om tre virkelig slemme små grise, der plejede at rode rundt i huset hele tiden. De efterlod alt deres tøj overalt og deres legetøj på trappen. Og de plejede at løbe rundt i huset hele dagen og råbe og skrige og aldrig holde kæft og pudse næse eller ingenting. Og det værste var, at de aldrig plejede at løfte toiletsædet. Det gjorde deres mor rigtig sur. Så en dag sagde moderen til faderen: “Jeg er træt af og mæt af de tre små grise.” Alt, hvad de laver hele dagen, er at løbe rundt i huset og lave støj. Og de rydder aldrig op på deres værelse eller pudser næse. Og det værste var, at jeg får klistrede boller.” Og faderen sagde: “Ja, jeg ved det.” Og jeg er også træt af og mæt af de tre små grise. Så jeg fik en idé. I morgen, når de tre små grise skal i skole, så lad os flytte. Så tidligt næste morgen stod faren op og tog ned og lejede en U-Haul trailer. Og så kom han tilbage og stoppede ved supermarkedet og hentede en hel masse papkasser og bragte dem alle hjem. Og de pakkede alt i hele huset undtagen rummet omkring badekarret. Og så flyttede de lige over gaden til hendes mors hus. Fordi de vidste, at de tre små grise aldrig ville finde dem der, fordi de ikke måtte krydse gaden alene. Så den eftermiddag, da de tre små grise kom hjem fra skole, gik de ind i huset og tændte for fjernsynet for at se tegnefilm. Og det første, de bemærkede, var, at der ikke var tegnefilm og intet fjernsyn at se dem på. Og de kiggede rundt i huset og sagde: “Hey, jeg tror, ​​nogen har flyttet sig.” Og den anden lille gris sagde: “Ja, jeg tror, ​​det var vores forældre.” Og den tredje lille gris sagde: “Nå, hvad skal vi se tegnefilm?” Så pludselig bankede det hårdt på døren. Boom, boom, boom. Så løb de tre små grise hen til vinduet for at se, hvem det var. Og de så, at det var udlejeren. Så den første lille gris, der huskede, hvad hans far havde sagt, at han skulle sige, da udlejeren kom forbi, råbte: “Der er ingen hjemme.” Og udlejeren troede ikke på det, så han bankede på døren igen. Boom, boom, boom. Så sagde den anden lille gris: “Check’en er med posten.” Og udlejeren troede stadig ikke på det, og han bankede på døren igen. Boom, boom, boom. Og så sagde den tredje lille gris: “Hey, udlejer, må vi komme herover og se tegnefilm?” Og det gjorde udlejeren virkelig sur, fordi han hadede tegnefilm, især Flintstones. Så udlejeren bankede på døren igen og sagde: “Hey, I grise, I lukker mig ind.” Og den første lille gris sagde: “Ikke ved håret på min hage, hage, hage.” Og udlejeren gik amok, og han sparkede døren ind. Han stødte ind og sagde: “Okay, hvem var drengen?” Og den første lille gris sagde: “Åh, kan du lide det?” Jeg fik en million af dem. Og udlejeren sagde: “Jeg skal vise dig, hvor meget jeg kan lide det.” Og han greb den lille gris og åd den helt op. Og så greb han den anden lille gris og åd den også helt op. Og den tredje lille gris sagde: “Hold da op, han må være gal. Jeg har aldrig set ham gøre det før. Jeg må hellere finde på noget, mens jeg venter.” Og han spurgte udlejeren: “Hey udlejer, vil I promovere jer selv eller noget?” Og udlejeren udstødte bare en stor bøvs og blev ved med at komme hen imod den tredje lille gris. Så sagde den tredje lille gris: “Hold da op, det her kræver desperat handling.” Så han rakte ned og tog sin sko af og holdt den op mod udlejerens ansigt. Og udlejeren tog et greb, og hans øjne poppede ud som en Volkswagen, og de begyndte at løbe i vand. Og han faldt ned på knæ og begyndte at kvæles. Og så gjorde den lille gris noget, han aldrig havde gjort før i sit liv. Han tog sin sok af og stak den i udlejerens mund. Og udlejeren begyndte at danse og kvæles og græde og spytte op. Og han faldt omkuld, sparkede sit ben tre gange op i luften og faldt død omkuld. Ved du, hvad historien er? Gå altid stille, men hav en smule damp med dig. Jeg synes, det er en ret god historie, hva’? Hvad tror du, han laver? Tag dine sko på igen. 😏 End of story 🤗

Min længsel til at være en del af hans liv gjorde at jeg besluttede at rejse hjem.

  Har lavet en lille video ENJOY

                         

 

Indianerstenen ved Bildsø Strand

2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c

Video

INDIANERSTEN VED BILDSØ STRAND

Af Helge Christiansen

I skovkanten ved Bildsø strand står den såkaldte Indianersten. Den har et udhugget indianerhoved og indskriften ON 1945. Jeg kan huske , at den oprindeligt stod ved klinten nord for Bildsø Skov.Når jeg sammen med andre drenge var i vandet ved Bildsø Skov, løb vi tit hen for at se indianeren, som vi sagde. En løbetur på hen ved en km hver vej.Omkring 1950 blev den flyttet til sin nuværende plads, så mange flere kunne få fornøjelse af at se den. Her blev den desværre skadet,idet der blev slået en flis af næsen, formodentlig ved stenkast.Heldigvis er der bevaret et foto af den oprindelige krumme næse.Kunstneren var tobakshandler Oluf Nielsen, Løvegade i Slagelse.

Han cyklede til stranden for at arbejde på skulpturen i sommeren1945. Stenen udvalgte han blandt de mange, som lå på stranden. Da stenen nogle år efter flytningen var blevet beskadiget, sørgede OlufNielsen for at reparere den lidt, men den krumme næse fik så et mere fladt  udseende.Der opstod senere det rygte, at skulpturen var lavet under krigen af en  mand, der skjulte sig for tyskerne ved at bo i et sommerhus.Rygtet opstod måske på grund af årstallet 1945 eller Oluf Nielsens tilknytning til modstandsbevægelsen, hvor han havde dæknavnet”Friheden”, eller måske fordi nogen huskede, at der under krigen var styrtet en flyvemaskine ned ved Drøsselbjerg Klint. Men sandhedener var altså, at Oluf Nielsen boede i Slagelse og cyklede til stranden.Oluf Nielsen var uddannet snedker, og han var ivrig gymnast. Et uheld ved et spring gav ham en alvorlig rygskade. Tobaksforretningen blev så hans levebrød. I stille perioder sad han tit i baglokalet og udskar en hel del træ figurer. mens hans kone passede forretningen.De havde to børn, Jørgen og Lili.På Gerlev Idrætshøjskole er opstillet en montre med tolv af Oluf Nielsens  . Træ figurer De forestiller gymnaster i færd med forskelligeøvelser. Slagelse Lokalarkiv har en liste med navnene på de personer som kunstneren har brugt som modeller. Oluf Nielsen udskar også en del håndværkerfigurer, han lavede møbler, og  han malede  adskillige malerier. Blandt hans yndlingsmotiver var fremmede folkeslag.Under krigen blev der lavet nogle danske cigaretter af fynsk tobak med et billede af en indianer på pakningen. De hed “Powhattan”,men fik hurtigt kælenavnet “puhada”.De var i handlen fra december 1940 til april 1944. Også cigaretmærket  “Broadway” havde et billede af en indianer på pakningen .Oluf Nielsen kan have fået inspiration til Indianerstenen fra disse cigaretter. Men indianerfiguren er gammelkendt som blikfang tobaks  foretning I Amerika, tobakkens eget hjemland, begyndte man midt i 1800-tallet at bruge en mandshøj indianer af træ som reklamefigur På et tidspunkt anslog man, at der fandtes 100.000 af disse  figurer, svarende til omkring halvdelen af det antal rigtige levende indianere, som dengang boede i Amerika.Det var indianerne, der lærte europæerne at ryge tobak. I staten Virginia boede først i l600-tallet en englænder ved navn John Rolfe.Han indførte sydamerikanske tobaksplanter i Virginia. De gav tobak med en mildere smag, som blev meget populær. John Rolfe havde mistet  sin kone på rejsen til Amerika, og han blev så gift med den smukke indianerprinsesse Pocahontas. Hun var datter af den betydningsholdige høvding Powhattan, hvis navn blev brugt på det danske cigaretmærke under besættelsen. Pocahontas er kendt fra bogen og fra Disneys film af samme navn.

Sjællands Tidende juli 1992 og tobindsværket “Tobak” 

Min tid i Californien

Halloween     

Danskerne har rigtigt taget Halloween til sig 

👻 🎃

Her er et tilbageblik i tid med et BLAST FROM THE PAST

Nu her hvor Halloween står for døren mindes jeg min tid i Californien hvor jeg blev introduceret til for mig noget helt nyt nemlig Halloween jeg boede i et Lejlighedskompleks ALONDRA PARK apartment på REDONDO BEACH BOULEVARD.og min Lille video starter med et billede da jeg sammen med min søster og svoger Jytte og Arne besøgte stedet første gang, det lå på den anden side EL CAMINO COLLEGE og der boede en hel del unge mennesker, og ind imellem blev der festet igennem TERRY (Teresa) var især god til at organisere en fest kunne altid finde en anledning Velkomst party Farvel Party Surprise Party Halloween og jeg skal komme efter dig 😁  Så da blev inviteret til det var gode råd dyre som man siger hvad skal jeg klædes ud som🤔 blev enig med Jytte om at låne en af hendes kjoler div. tilbehør sko BH med mere gik jeg i Frelsens hærs genbrugsforretning og forsynede mig med.   Eftermiddagen på dagen hjalp Jytte mig med at toupere mit hår og få lagt makeup 🤗😄 så var jeg klar til fest, på vejen ned min søster boede et kvarters kørsel væk ,jeg stoppede jeg ind på hjørnet af PRÆRIE og Redondo Beach Blvd. Ved en Liquor Store for at købe drikkevare da jeg kom ud af forretningen bliver jeg antastet af en ung mand der spørger pænt om ikke jeg kunne gå ind og købe noget Sprut til ham, på det tidspunkt skulle man være 21 år for at man måtte købe Sprut😉 jeg var kåd og sagde ok gik ind og købte hvad han havde bedt om. 😆😂 det var som en scene lige ud af AMERICAN GRAFFITI 🤗 både den unge mand og jeg var ved at flække af grin da han opdagede jeg var en mand i kvinde tøj🤣 det blev iøvrigt en minderig aften 🤩 Jeg skylder også en stor tak til mine Amerikanske venner for mange gode fester og hvoraf nogle af dem stadig den dag idag er nogle af mine bedste venner.

Uanset hvor munter og fornøjelig min tilværelse ud fra billeder ser ud til at have været lå der en underliggende længsel og da den blev for stor til at bære så var det bare med at skifte Happy Days fest og farver og Halloween ud med Fastelavn Slå Katten af Tønden og Happy Days i familiens skød i Danmark 🤗😍

En lille kuriositet vi blev gift på Halloween Aften   D.31 oct. i en tid hvor man ikke kendte til Halloween i Danmark 😆

Trolden fra Bildsø Skov

 

Jeg har tit undret mig over navnet Longvejen 🤔 og har læst mig til at Longen et højdedrag med søer i forskellige niveauer Et højdedrag med søer i forskellige niveauer kaldes et trappesystem af søer eller terrassesøer.Hvis du vil have en mere naturlig eller geografisk beskrivelse, kunne man sige:“Et højdedrag, hvor vand samler sig i flere søer, der ligger i forskellige højder og ofte er forbundet af små vandløb eller fald, kaldes et søterræn eller et terrasseret landskab.”

Jeg har så fundet en Troldehistorie der omhandler området omkring Drøsselbjerg Long

 

Trolden fra Bildsø Skov

Fortalt af Viggo Poulsen, Havrebjerg (1903-91)

For mange, mange år siden boede der i Bildsø Skov en stor fæl trold med sin troldkælling og deres troldunger, som han skulle skaffe føden til. Da han engang var ude på rov, havde han fanget en hel sæk fuld af mennesker, som troldkællingen skulle have til at komme i gryden. Han bar dem på skulderen i en stor sæk, der var syet af en gammel troldhud. På vejen hjemad kom han forbi Mullerup Kro, der dengang lige var blevet åbnet, og så fik han lyst til at se, hvad det var for noget og gik indenfor.Kromanden, der ikke var glad ved at huse den fæle gæst, fyldte det ene anker øl og brændevin i ham efter det andet i håb om, at det skulle lykkes at få drukket ham så pærefuld, at han gik under bordet,

så man kunne komme til at slå ham ihjel. Imens prøvede krokonen med sin saks at klippe hul i sækken for at befri de stakkels mennesker, der var inden i den. Men troldhuden var så gammel og sej, at hun kun nåede at få klippet en revne stor nok til at en mand lige kunne klemme sig ud, da trolden kom ravende og slængte sækken på nakken og gik sin vej med den, inden det var lykkedes for nogen inden i sækken at slippe ud. Han var kommet til at tænke på, at troldkællingen ventede på ham der hjemme, og hun kunne blive noget så arrig,

 

hvis det varede for længe, inden kom hjem med mad til hende, når hun var sulten. Trolden vandrede så af sted fra kroen ad vejen mod Bildsø Skov, men han var blevet noget usikker på benene efter besøget hos den gavmilde kromand, og da han nåede til Nørrebæksledet, var han blevet så omtåget af al den megen spiritus, at han tog fejl af vejen og drejede til højre ad den vej, der nu fører til Venemose, i stedet for at gå ligeud. Da han havde gået et stykke, gik det alligevel op for ham, at han var kommet på afveje, og så standsede han op og satte sækken fra sig et øjeblik for at orientere sig. Det benyttede de, der var inde i sækken sig af, og det lykkedes for nogle stykker af dem at kravle ud, inden trolden igen slængte sækken på nakken og vraltede videre tværs over markerne på toppen af det høje bakkedrag, der følger stranden sydpå et stykke oppe på land.  Sækken slingrede imidlertid hid og did under hans vaklende gang, så at der af og til røg et par stykker ud. Nogle trillede nedad bakken mod stranden og havnede et lille stykke fra vandet, mens andre fløj ud til den modsatte side og landede nede på det sted, der nu kaldes Bys mose. Trolden var efterhånden blevet så fuld, at han helt glemte at se sig for, hvor han gik, og lige med ét snublede han over Gårdhøj og faldt så lang han var. Han tabte sækken og de fleste af dem, der var tilbage i den, røg ud og trillede nedad bakken og landede der, hvor Drøsselbjerg By nu ligger. Trolden kom dog på benene igen og fik samlet sækken op, og da den nu ikke var så tung mere, slog han over i luntetrav for at nå hurtigere hjem. Men da han var kommet forbi Emilsminde og skulle nedad den stejle bakke, der fører ned til Longen, tog han sig ikke i agt, men gik lige på næsen og tabte sækken igen, og det benyttede de sidste sig af og slap ud på nær en stakkels skrædder, der hang fast med det ene ben i en tråd indvendig i sækken.  Trolden fik igen samlet sig selv og sækken op og nåede omsider hjem til troldkællingen. Da hun hørte, hvordan han havde gået og drysset al den gode mad væk, så der kun var en sølle skrædder tilbage, der var så radmager, at ingen ordentlig trold kunne være bekendt at sætte tænder i ham, så blev hun så rasende, at hun tog sækken med skrædderen i og slog trolden oven i hovedet med den, så tråden, som skrædderen hang fast i, knækkede, og da hun igen svang sækken, fløj den skrækslagne skrædder ud af hullet i sækken og højt op i luften og nåede først jorden igen et godt stykke uden for skoven.  Fra den dag af var skrædderen lidt småtosset og kaldte sig selv for Hopskrædderen, fordi han havde hoppet så højt. Men den strækning af troldens vej, hvor han havde gået og drysset de mennesker, som han bar i den sæk, som krokonen havde klippet hul på, dengang han havde drukket sig fuld på Mullerup kro, den strækning blev kaldt Dryssebjerg. Og det navn blev senere forandret til Drøsselbjerg. Og beboerne der har aldrig glemt, at de har øl og brændevin at takke for deres frelse, så derfor har disse to livseliksirer altid været skattet højt iblandt dem.

Viggo Poulsen

Erindringer fra Rolighedsvej

Titel: Erindringer fra Rolighedsvej

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

Forord af Stine

Dette er starten på en bog. Min morbror, Hans Christian – eller HC – er manden med de højeste hik; han er også manden med de bedste historier. Disse historier findes i min fornemmelse, for min hukommelse er nemlig ikke til at prale af. Derfor har jeg lavet starten på denne bog; en bog som Hans Christian måske vil sætte ned engang imellem for at nedfælde en historie. En samling, jeg ville elske at eje.

Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej

Huset, vi boede i, var oprindeligt snedkermester Larsens værksted, som han siden indrettede til beboelse. Han boede selv i naboejendommen med sin kone og to børn. Hans Erling, som blev kaldt “Brormand,” og søsteren, Natalie, som var ældst af de to. Min far og mor købte på et tidspunkt huset, og det dannede rammen om det meste af min barndom og ungdom. Jeg blev født på Grønlandsvej, men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr. 1.

Kapitel 2: Barndom og ballader

Larsens solgte huset og flyttede ud på den anden side af banevolden. Jeg var selv med til at flytte med min elskede lille trækvogn. Brormand var mit store forbillede, selv om han var fire år ældre, og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i leg og på snedkerværkstedet. Vi lavede en hel masse numre, blandt andet havde vi rejst en kasse understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden, som vi førte ind igennem en dør. Når kyllingerne så kom under kassen, trak vi i snoren og fangede dem på den måde, indtil det gik galt. Uheldigvis, da det var min tur til at trække, faldt kassen ned og slog en kylling ihjel. Brormand smed kyllingen op i tagrenden, inden hans far så, hvad der var sket, men han undrede sig over, at der pludselig manglede en kylling.

Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab

Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden). Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det.

Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge,

det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger

 

Rolighedsvej barndommens gade 2           Video Et noget kønnere gadebillede fra 2024

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden, som vi kaldte det. Vi delte vejen ved nr. 12, og indimellem sloges vi også mod Grønlandsvej. Her alle de år efter kan jeg godt forstå, at Bente dengang ville have mig sendt på opdragelsesanstalt. Jeg var en af gadens uvorne unger, så når jeg havde lavet numre, truede hun mig. Jeg var så en fandens karl, der var sku ingen, der kunne holde mig spærret inde. Jeg havde læst PAW-bøger om en dreng, der var løbet hjemmefra og boede i skoven – det kunne jeg også godt finde ud af.

 

Kapitel 5: Mindernes vægt

Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film

IMG_9128      Video

Jeg skød med bue og pil efter lygtepælene, og indimellem de andre unger, eller da jeg havde set en Zorro-film, hvor han brugte en lang pisk, sådan en fik jeg også lavet. Så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld. Jeg fandt et gammelt bordben oppe ved møbelfabrikken, der lå over for markskolen, og fik lavet mig en armbrøst, som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk. Når jeg var heldig og ramte rigtigt, knaldede det. Jeg faldt over en annonce i et blad, hvor man kunne købe en malaysisk kastekniv. Sådan en må jeg have, tænkte jeg, fik skravlet penge sammen og fik den sendt med posten. Jeg blev godt nok skuffet, men fandt da ud af at kaste med den, så den borede sig fast. Det var blot om at stå på den rigtige afstand, så derefter blev der kastet med alt, knive og en gammel økse. Så ikke noget at sige til, at Bente ville have mig sendt væk. Hun havde også givet mig et øgenavn, Dinge. Ved ikke, om hun mente Dengse, men det blev til Dinge.

Husker engang vi under leg ude på marken som vi kaldte Kasernegrunden der var blevet høstet hø og det var blevet stakket på en trefod og vi gemte os for hinanden i hver sin stak og sprang på hinanden når en af os kom forbi Ib Kruse kom så farende ud med en gammel tysk bajonet i hånden falder og får næsten skåret den ene stortå af 😳 så vi fik snøret den sammen og humpede hjemad mod rolighedsvej så der var lagt i kakkelovnen af Ibs mor Fru Kruse 🥴 så ikke mere legen med den Bajonet 

Men der kom noget godt ud af al den leg på Kasernegrunden hvor vi konkurrerede om hvem der hurtigst kunne gennemføre de forskellige forhindringer på feltbanen så da jeg var Soldat indkaldt til Flyvevåbnet havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset  😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆

Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.

Vi byggede også jordhuler engang vi rendte rundt ude i Slagelse Lystskov 🧐 har altid undret mig om det navn, vi finder så indgangshullet til en rævegrav og forbinder så til en jordhule vi får lavet vi kunne være 3 nede i den for at komme ned i hulen skulle vi mave os baglæns😨dernede sidder vi og rister rugbrød over et lille bål og hvad ellers vi kunne få fat i og kommer hjem godt sodet til 😉vores forældre skulle bare vide hvad vi gik og lavede 🥹 nå men så en dag vi kommer til hulen kan vi se at en Ræv har taget vores hule i besiddelse og tør så ikke kravle ned 🙁 så det var slut med den hule. 🥵

Tiden fra min barndom og til Soldatertid

Minder 🤗 min barndom og frem til min soldatertid

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

Forord af Stine

Dette er starten på en bog. Min morbror, Hans Christian – eller HC – er manden med de højeste hik; han er også manden med de bedste historier. Disse historier findes i min fornemmelse, for min hukommelse er nemlig ikke til at prale af. Derfor har jeg lavet starten på denne bog; en bog som Hans Christian måske vil sætte ned engang imellem for at nedfælde en historie. En samling, jeg ville elske at eje.

Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej

Huset, vi boede i, var oprindeligt snedkermester Larsens værksted, som han siden indrettede til beboelse. Han boede selv i naboejendommen med sin kone og to børn. Hans Erling, som blev kaldt “Brormand,” og søsteren, Natalie, som var ældst af de to. Min far og mor købte på et tidspunkt huset, og det dannede rammen om det meste af min barndom og ungdom. Jeg blev født på Grønlandsvej, men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr. 1.

Kapitel 2: Barndom og ballader

Larsens solgte huset og flyttede ud på den anden side af banevolden. Jeg var selv med til at flytte med min elskede lille trækvogn. Brormand var mit store forbillede, selv om han var fire år ældre, og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i leg og på snedkerværkstedet. Vi lavede en hel masse numre, blandt andet havde vi rejst en kasse understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden, som vi førte ind igennem en dør. Når kyllingerne så kom under kassen, trak vi i snoren og fangede dem på den måde, indtil det gik galt. Uheldigvis, da det var min tur til at trække, faldt kassen ned og slog en kylling ihjel. Brormand smed kyllingen op i tagrenden, inden hans far så, hvad der var sket, men han undrede sig over, at der pludselig manglede en kylling.

Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden).

Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det

. Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge, det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden, som vi kaldte det. Vi delte vejen ved nr. 12, og indimellem sloges vi også mod Grønlandsvej. Her alle de år efter kan jeg godt forstå, at Bente dengang ville have mig sendt på opdragelsesanstalt. Jeg var en af gadens uvorne unger, så når jeg havde lavet numre, truede hun mig. Jeg var så en fandens karl, der var sku ingen, der kunne holde mig spærret inde. Jeg havde læst PAW-bøger om en dreng, der var løbet hjemmefra og boede i skoven – det kunne jeg også godt finde ud af.

 

Kapitel 5: Mindernes vægt

Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film 

IMG_9128

Jeg skød med bue og pil efter lygtepælene, og indimellem de andre unger, eller da jeg havde set en Zorro-film, hvor han brugte en lang pisk, sådan en fik jeg også lavet. Så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld. Jeg fandt et gammelt bordben oppe ved møbelfabrikken, der lå over for markskolen, og fik lavet mig en armbrøst, som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk. Når jeg var heldig og ramte rigtigt, knaldede det. Jeg faldt over en annonce i et blad, hvor man kunne købe en malaysisk kastekniv. Sådan en må jeg have, tænkte jeg, fik skravlet penge sammen og fik den sendt med posten. Jeg blev godt nok skuffet, men fandt da ud af at kaste med den, så den borede sig fast. Det var blot om at stå på den rigtige afstand, så derefter blev der kastet med alt, knive og en gammel økse. Så ikke noget at sige til, at Bente ville have mig sendt væk. Hun havde også givet mig et øgenavn, Dinge. Ved ikke, om hun mente Dengse, men det blev til Dinge.

Husker engang vi under leg ude på marken som vi kaldte Kasernegrunden der var blevet høstet hø og det var blevet stakket på en trefod og vi gemte os for hinanden i hver sin stak og sprang på hinanden når en af os kom forbi Ib Kruse kom så farende ud med en gammel tysk bajonet i hånden falder og får næsten skåret den ene stortå af 😳 så vi fik snøret den sammen og humpede hjemad mod rolighedsvej så der var lagt i kakkelovnen af Ibs mor Fru Kruse 🥴 så ikke mere legen med den Bajonet 

Men der kom noget godt ud af al den leg på Kasernegrunden hvor vi konkurrerede om hvem der hurtigst kunne gennemføre de forskellige forhindringer på feltbanen så da jeg var Soldat indkaldt til Flyvevåbnet

havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode

jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset  😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆

Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.

Vi byggede også jordhuler engang vi rendte rundt ude i Slagelse Lystskov 🧐 har altid undret mig om det navn, vi finder så indgangshullet til en rævegrav og forbinder så til en jordhule vi får lavet vi kunne være 3 nede i den for at komme ned i hulen skulle vi mave os baglæns😨dernede sidder vi og rister rugbrød over et lille bål og hvad ellers vi kunne få fat i og kommer hjem godt sodet til 😉vores forældre skulle bare vide hvad vi gik og lavede 🥹 nå men så en dag vi kommer til hulen kan vi se at en Ræv har taget vores hule i besiddelse og tør så ikke kravle ned 🙁 så det var slut med den hule. 🥵

Min tid som bydreng i Slagelse Boghandel

Min tid som bydreng i Slagelse Boghandel

Da KLEMME FABRIKKEN ikke havde penge til indkøb af træ så blev der lukket ned for produktionen så jeg fik i stedet job i Slagelse Boghandel takket være min søster Bente som arbejdede der, arbejdet bestod af udbringning af varer og de dage Ugebladene udkom var der travlhed de skulle bringes ud til dem som havde abonnement så det var en af de travle dage, Bente havde fortalt mig om Blad Ruterne så jeg var godt forberedt især uddelingen på Det Gamle Kloster plejede at give tidligere bude besvær på grund af den kringlede indretning på Klosteret

Men jeg klarede at finde rundt uden besvær og afsluttede første udbringning i Boghandlens historie i hurtigste tid 🤗 og det var pudsigt min svoger Ole havde også været bud nogle år før mig.                                                         ruten sluttede ude på

IDAGAARD som dengang lå langt ude på marken.

Slagelse By er nu til dags nået helt derud som man dengang syntes var langt uden for byen Jeg mindes engang jeg var sendt i byen nærmere bestemt Bredegade for at kræve penge op hos hvad jeg fandt ud af var en af mine forhadte Skoleærer fra Østre Skole der manglede at betale for en Fyldepen han havde købt, han åbnede ikke døren da jeg ringede på 😉 så jeg morede mig med at trykke og trykke en melodi i mit hoved på ringeapparatet 😆 det må åbenbart have været for meget for pludselig åbnede han op 😅 og kom med en længer undskyldning hvorfor han havde glemt at betale sin regning 🥴 mig Lille Lort morede mig 🤗 Pay Back Time fra skoletiden

BARNDOMS MINDER

 

 

BARNDOMS MINDER

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

 

Det lille hus på Rolighedsvej

             

Huset vi boede i var oprindeligt Snedkermester Larsens værksted som han så indrettede til beboelse han boede selv i nabo ejendommen med kone og 2 børn Hans Erling (Brormand) blev han kaldt søsteren hed Natalie (Søster) og var ældst af de 2 , 

min Far og Mor har så på et tidspunkt købt det og det dannede så rammen om det meste af barndom og ungdom , jeg blev født på Grønlandsvej men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr 1.

Larsens solgte og flyttede så ud på den anden side af banevolden jeg var selv med at flytte med min elskede lille trækvogn Brormand var mit store forbillede selv om han var 4 år ældre og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i LEG og på snedkerværkstedet, og lavede en hel masse numre bla. Havde vi rejst en kasse lol understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden og ført den ind igennem en dør når så kyllingerne kom under kassen trak vi i snoren og fangede dem på den måde,😏 indtil det gik galt og uheldigvis da det var min tur til at trække😢 kassen faldt Ned og slog kyllingen ihjel Brormand smed den op i tagrenden inden hans far så hvad der var sket men han undrede sig over at der pludselig manglede en kylling. der blev lavet mange ting på værkstedet bla. ting til at sætte varme ting på af lister. som vi så forsøgte at sælge  så vi kunne få penge til at gå i Biografen.

Vi havde ikke selv telefon derhjemme så Far gik altid ud til Larsen når han havde brug for at ringe til de Bønder han handlede med,

overfor på den anden side af vejen lå Kaserne grunden og under og  lige efter krigen var der en lejr til Krigsflygtninge jeg kunne ikke holde MiG væk fra hegnet men blev godt og grundigt forskrækket en dag 🫣 så kunne jeg lære det.

Vi unger havde altid nogle vi lå i krig med og blandt andet en lidt 

større dreng der boede ude på den anden side af Andersvænge 

 

                                                                             der var hvad man dengang kaldte en Åndsvageanstalt vi kaldte ham Poul Putæg så han for efter os især når vi var ene jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden som vi kaldte det , vi delte vejen ved nr.12  ind imellem sloges vi også mod Grønlandsvej.

Her alle de år efter kan jeg godt forstå at  Bente dengang ville have mig sendt på Opdragelses Anstalt jeg var en af gadens uvorne unger så nå jeg havde lavet numre så truede hun mig, jeg var så en fandens karl der var sku ikke nogen der kunne holde mig spærret inde jeg havde læst PAW bøger om en dreng der var løbet hjemmefra og boede i skoven det kunne jeg også godt finde ud af.

Der var ikke den ting jeg ikke kunne jeg rendte rundt i en af min Mors aflagte læderjakke den var grøn og lejede Robin Hood skød med bue og pil efter lygtepælene og ind imellem de andre unger eller da jeg havde set en Zorro film hvor han brugte en lang Pisk sådan en fik jeg også lavet så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld 🙄 fandt et gammelt bordben oppe ved Møbelfabrikken der lå over for markskolen og fik lavet mig en Armbrøst som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk som når jeg så var heldig at ramme rigtigt knaldede.

Jeg faldt over en annonce i et blad hvor man kunne købe en Malaysisk Kastekniv 🤗 sådan en må jeg have tænkte jeg fik skravet penge sammen og fik den sendt med posten😁 men jeg blev godt nok skuffet men fandt da ud af at kaste med den så den borede sig fast det var blot om at stå. den rigtige afstand så derefter blev der  kastet med alt knive og en gammel Økse 😆 så ikke noget at sige til at Bente ville have MiG sendt væk Hun havde også givet MiG et øgenavn DINGE 🙂 ved ikke om hun mente Dengse men det blev til DINGE.

Bedstefar havde rejst et Gyngestativ omme bag ved så Bente kunne træne i Ringe og hvad fanden nu hun skulle kunne 🤔 hun var dygtig til alt hvad hun gik til Dans Ballet Akrobatik Gymnastik 😀 der var en masse Tylskørter balletsko og Gymnastik dragter i de år. Jeg var aldrig med til afdansningsbal eller Gymnastik opvisning men vidste hun var en af de bedste for ikke at tale om da hun var voksen og på elitehold Vandt 3 år i træk og fik pokalen til ejendom 🤗

men tilbage til gyngestativet det brugte jeg lidt anderledes 🤔 jeg havde set hvordan Cowboys brugte at hænge forbryder 😏

så en  dag havde jeg fået lavet en galge og en løkke og Frits den Lille lort (Han blev kaldt Lorte thrilleren) han må have haft hård afføring for han krattede lorten ud og trillede den til kugler som han så trillede ind under deres sofa så når vi var på besøg skulle vi lige kigge efter lortekugler, nå men her står jeg med løkken om halsen jeg vidste han ikke kunne trække mig op han hev og sled der skete ikke en skid så var jeg lidt letsindig gav et lille hop og så kom der gang i hængningen🥴 jeg hang der og sprællede og han var ved at flækkes af grin 🫢 til mit held så så Bente hvad vi havde gang i og bankede på vinduet og råbte så han blev forskrækket og slap rebet  og jeg røg til jorden fik fat i kraven på ham og smed ham ind over hækken til Krupas Polakkens have så derefter ikke flere forsøg på hængning.

Frits storebror hed Bent og var på alder med mig de boede i nr.3 st.tv alene med deres Mor faren var styrtet ned med en svæveflyver og var blevet dræbt.

Så en dag jeg skulle ned af gaden det var aften og tusmørkt så finder jeg en pung med penge ikke en hel masse 😯 aner ikke hvem den tilhører stikker pengene til mig og er pludselig en fandens karl med penge på lommen pungen ryger ind i Krupas have, lidt senere finder jeg Bendt siddende og græde på 

kantstenen spørger hvad der er galt han fortæller så han har mistet sin mors pung den klarer jeg vi leder satans, ind over hækken til Krupa og ligger og leder mellem kartoffel rækkerne finder heldigvis pungen pengene op af lommen og finder så Bendt og aflevere pungen og bliver dagens helt.

Datidens madspild blev indsamlet af LAB

  

 arbejdsløse der kørte rundt på ladcykler og tømte udleverede spande de havde en Grisefarm hvor de kogte madrester og fodrede svin med madresterne, ham der kørte på Rolighedsvej blev gode venner med Fru Schrøder Frits og Bents mor og siden kærester og i kraft af at han var god til det med grise fik job i Sverige hvor hele familien flyttede op. For at gøre slut på historien kommer de så efter et godt stykke tid på besøg på Rolighedsvej stopper ind ved Købmand Poulsen i kælderen på hjørnet

og betaler den gæld de var rejst fra se selv om man var fattige så havde man ære 😍Der var mange der købte og fik skrevet i bog, ikke os af hvad grund det skriver jeg om en anden gang 

 

Bedsteforældre på Skælskørvej

Mine Bedsteforældre

Hans Peter Rasmussen og Emilie Rasmussen (født Frandsen) min bedstemor var fra Sverige 

Mine bedsteforældre boede ude på Skælskørvej hvor de havde bygget et hus efter de havde solgt deres gård i Lundforlund. Der var en lille lejlighed på første sal og den lejede de uheldigvis ud til en familie Nilson der var tyskervenlige. Familiens 2 piger rendte med de tyske soldater. Der blev osse fortalt historier om Nilson, der var fra Sønderjylland, hængte Naziflag ud af vinduet da besættelsen kom 😡.
Nå, men kort fortalt så var Bedste, min Mor, Bente og mig sagde hunden i min lille elskede trækvogn, trasket hele vejen derud. Men da vi så skulle hjem var der blæst luftalarm. Bedste og min mor hankede op i trækvognen og begyndte at gå ind af Skælskørvej, men vi kunne så høre soldater komme marcherende og søgte så skjul i en indkørsel (tænker på episoden hver gang jeg kører forbi) De besluttede så at køre Bente og mig tilbage til huset på Skælskørvej hvor vi 2 så tilbragte natten, medens de 2 Gamle 😉 gik hjem til Rolighedsvej.
Det var seje kvinder! Tysker eller ikke … Jeg må vel have været 3-4 år og som du kan se … historier har jeg mange af 😀