Hans Christian – Mine historier

Slotsbjergby

Kend din by: Om købstadens vækst

Engang hed byen Brødrebjergby og salmen ‘Det er så yndigt at følges ad’ blev skrevet til den lokale sognepræst.

Den gamle købstad breder sig ud over hele oplandet, og det åbne land mellem købstaden og landsbyerne bebygges. Det er et naturligt resultat af befolkningstilvæksten, der fordrer både boliger og beskæftigelse.

Nu er bebyggelsen nået til Slots Bjergby, men her vil landsbyen ikke blive gemt og glemt, for den markante kirke vil blive stående på sin bakketop.

Landsbyen hed oprindelig Bjergby, men da der var flere landsbyer med det navn, fik denne landsby navnet Brødrebjergby, for det var det Bjergby, der lå tæt ved brødrene – munkene på Antvorskov Kloster.

Efter kong Frederik den Anden havde bygget det gamle Antvorskov Kloster om til et renæssanceslot til sig selv, befalede han, at man skulle sige Antvorskov Slot. Ligeledes ville han fjerne det papistiske ved landsbyen, som nu fik navnet Slots Bjergby.

Kirken ligger højt, og vest for kirken ligger Hashøj med sine 93 meter over havet.

Det er altid blevet sagt, at præsten i Slots Bjergby, var den præst på Sjælland, der talte højest, for kirken er den højest beliggende kirken på øen. Nu påstås det, at moderne teknik har afsløret en kirke der ligger højere, men det er ikke mere end asken fra en cigaret, så det lader vi os ikke distrahere af det!

Kirken

Kirken fremtræder som et gotisk langhus, men skibets to vestligste fag er fra romansk tid. Oprindelig havde kirken er romansk kor, men det blev i 1400-tallet erstattet af en forlængelse af skibe, der afsluttedes med en tresidet korafslutning. I 1500-tallet kom tårnet til.

Kirken har våbenhus mod syd og sakristi mod nord.

Min Mormor og Morfar blev begravet på Slotsbjergby kirkegård

Og min Søster Bente blev gift med Ole nytårs aften 1961 husker præsten i sin tale sagde “Thi Gud gør alle ting Nye” op til flere gange i si tale til brudeparret

Jeg købte hus på Gl.Kongevej hørte under Slotsbjergby Landsogn så mine ture gik tit til Slotsbjergby

Jeg blev gift i år 1964 og havde huset til starten af 1980erne

når man skulle stemme foregik det Forsamlingshuset

Nord for kirken blev der i begyndelsen af 1900-tallet gravet grus, og her fandt man en knogle og noget guldindvævet stof. Sognepræsten foranledigede fundet afleveret til Nationalmuseet, der fastslog, at fundet var fra en stormandsgrav.

Skolen

Øst for kirken ses stadig den gamle bygning fra kong Frederik den Fjerdes skole, en såkaldt rytterskole. Skoletavlen er fulgt med undervisningen og ses nu på Hashøjskolen.

Landsbyen

I matrikuleringen fra 1682 ses at landsbyen havde 24 gårde og 6 huse med jord. Efter udskiftningen af landsbyens jord i 1794 opstod der en stærk bebyggelse af landsbyens overdrev mod vest, og det er her den nye bebyggelse breder sig.

I landsbyen ligger præstegården som ikke har været residens for præsten siden 1963. Udlængerne er fjernet, men boligen ligger der stadig.

Et andet højdepunkt Galgebakkerne

En tid i 1800-tallet hed præsten i Slots Bjergby P.A. Fenger. Han skrev i 1833 en lejlighedssang til svigerforældrenes sølvbryllup. Den havde melodi af Weyse, og omtaltes som en kantate. Da Fenger selv skulle fejre sølvbryllup, fik hans børn faderens gode ven, N.F.S. Grundtvig, til at skrive teksten om.

Vi kender salmen, det er ”Det er så yndigt at følges ad”.

Denne sølvbryllupssang er en hyldest til ægteskabet, og den bruges til bryllupper. Læser man teksten, er det tydeligt, at det handler om to, der har en fælles fortid, og ikke om to, der skal til at skabe et fællesskab

Slagelse Lystskov

Historisk fortælling: “Selskabets Vilje”

Året var 1894, og Slagelse var midt i en tid, hvor byen voksede, og nye tanker om natur, rekreation og fællesskab begyndte at spire. I udkanten af byen lå Lystskoven, et stykke natur som gennem årtier havde været byens stolthed. Den havde tidligere tilhørt et konsortium af fire driftige borgere, men nu, efter et stort salg til godsejeren på Gyldenholm, var der knyttet servitutter, der sikrede, at skoven fortsat skulle tjene borgerne. Men tiderne var under forandring.

Forskjønnelsesselskabet samles

3c6c35424178f83d25bdeab112b1381c

IMG_9407

I den store pavillon nær skovens indgang sad medlemmerne af Forskjønnelsesselskabet samlet. De var mænd af byen – købmænd, håndværksmestre og enkelte embedsmænd – som alle ønskede at bevare og forskønne skoven. For dem var skoven ikke blot et stykke jord; den var et folkeligt åndehul, et samlingssted, og et symbol på Slagelses samhørighed.

På bordet foran selskabets formand lå planer for det nye udsigttårn på Æterbjerg. Det skulle rejse sig 310 fod over havfladen og give borgerne et pragtfuldt udsyn over egnen. Projektet havde mødt modstand fra enkelte, som mente, at tårnet var for dyrt, for ambitiøst—eller både og.

Formanden, en ældre mand ved navn Hr. Møller, rejste sig og talte:

“Mine herrer, vi bygger ikke blot et tårn. Vi bygger et vartegn for fremtiden. Et sted hvor vore børn og børnebørn vil stå og se ud over alt det, vi har værnet om.”

Der blev nikket rundt om bordet. Tiderne krævede visioner.

Studentersøens tilblivelse

Et par år forinden havde en gruppe yngre borgere gjort noget dristigt: de havde ladet et større areal sætte under vand og derved skabt Studentersøen, som nu glimtede som et nyt naturpunkt i skoven. Fisk var blevet udsat, og medlemmer af selskabet kunne for blot 5 kroner om året få adgang til lystfiskeri.

I begyndelsen havde mange rystet på hovedet af idéen. En kunstig sø? Hvad skulle man dog med det? Men nu var den blevet et af skovens mest fredfyldte steder—og stedet, hvor flere slentrede hen efter gudstjeneste om søndagen.

Skovfoged Holm

Ved den vestlige del af skoven lå Skovfogedhuset, hvor Skovfoged Holm boede med sin familie. Han var en mand af undersøisk ro, som kendte hver en sti, hvert et krat og hver en mose – især den store Aalesø, som lå dybt og mørkt længere inde i skoven.

Holm havde for nylig fået hjælp af byen til at etablere en lille bygning lige ved siden af: Thepavillonen. Her kunne besøgende nyde kaffe og drikkevarer om sommeren, mens duften af fyrretræ blandede sig med lyden af klirrende kopper. For mange var pavillonen blevet et fast stoppested på deres søndagsture.

Truslen mod skoven

Men dette år begyndte rygter at svirre om, at Gyldenholm måske ønskede at udvide sine landbrugsarealer. Skoven, mente nogle, kunne give mere værdi som opdyrket jord. De nye ejere havde ikke sagt noget offentligt, men stilheden var nok til at skabe uro.

Forskjønnelsesselskabet vidste, at servitutterne gav dem en vis beskyttelse—men kun hvis de stod fast som en samlet enhed. Og således blev tårnet på Æterbjerg mere end et udsigtspunkt; det blev en manifestation af borgernes ret til deres skov.

Indvielsen

Da tårnet stod færdigt, var det en varm julidag. Borgere vandrede i flok ud gennem den smukke spadsereallé, som selskabet havde anlagt og vedligeholdt. Der var børn, der løb foran, kvinder i lyse sommerkjoler, og ældre mænd, der gik med stok men med løftet hoved.

Fra tårnets top talte Hr. Møller endnu en gang:

“Så længe vi værner om denne skov,” sagde han, “så længe vil Slagelse være rig – rig på natur, rig på trivsel, rig på fællesskab.”

Da folket så ud over moserne, søerne og de snoede stier, vidste de, at han havde ret.

Eftermælet

Lystskoven blev ved med at være et centrum for livet i Slagelse. Fugleskydningsselskaberne fortsatte deres traditioner, børn legede blandt træerne, studehandlere og professorer sad side om side i Thepavillonen, og udsigtstårnet på Æterbjerg stod som et stille vidne om en by, der værnede om sin historie.

Og endnu i dag, når man går gennem skoven, kan man næsten høre ekkoet af de gamle stemmer, der engang bestemte sig for, at Lystskoven skulle være for alle.

Peter Harmsen Grønland i Krig

Grønland i Krig

Peter Harmsen: Grønland i Krig – Spillet om Arktis 1939 – 45. En skjult koloni gennem mange år. En masse ny viden i bogen. Beretninger fra folk, der oplevede krigen. Amerikanere var bange for tyske besættelse af øen. Nordmænd lavede ballade. En strid mellem amerikanere, canadiere og englændere. Gnidninger mellem amerikanere og danskere. Slædepatrulje i kamp Koder blev aflæst. Både tyske marine og luftvåben var interesseret i Grønland. Portene til det store udland blev åbnet. Dansk politik var at lukke det grønlandske samfund af. Har Danmark konfliktangst? De arktiske farvande er blevet sejlbare. Bogen beskriver også kultursammenstødet. Magtspil mellem Kauffmann og embedsmændene. Skrøbelig kontrol med Grønland. Koloniadministrationen var konservativ og nølende. Medrivende, let læsende, spændende og ny viden. Kandidat til årets historiske bog?

En skjult dansk koloni gennem 200 år

Under Anden Verdenskrig blev Grønland pludselig interessant for stormagterne. Øen havde nærmest været en skjult dansk koloni gennem 200 år. Og dette kunne i den grad mærkes af grønlænderne.

Men hvorfor var Grønland så interessant. Ja det kan du læse i denne spændende beretning. Tænk engang, at der var ildkampe ude i ødemarken. Der var mærkelige sammenslutninger og fjender. Og så var der nazister på Grønland. Man får i den grad ny viden i bogen.

Disse nazister kæmpede vel mere for en slags selvstændighed. De så tyskerne som det bedste håb for en løsrivelse.

Beretninger fra folk, der oplevede krigen

Selv har forfatteren i et par år boet på Grønland. Men ellers får vi en masse beretninger fra folk, der oplevede krigen i Grønland. Det er i den grad mange nye historier, vi kan opleve. Måske er det fordi forfatteren også har brugt det tyske forbundsværns militærhistoriske arkiv

Amerikanerne var bange for tysk besættelse af øen

Det var Grønlands geografiske placering, der gjorde øen interessant. Øen gjorde amerikanerne bekymret. Her kunne man som det eneste sted i verden udvinde kryolit. Det er afgørende for fremstilling af aluminium. Det skulle igen bruges til fremstilling af flyvemaskiner. Og i Grønland kunne man også forudse vejret i Europa. Så amerikanerne var vel bange for en tysk besættelse af Grønland.

Nordmænd lavede ballade

En anden overraskelse i bogen er at nordmændene ønskede en revision af tilhørsforholdet. Selv om dette jo var afgjort. Derfor så man en stor norsk opbakning til netop tyskerne. Også nordmænd, der kæmpede på de allieredes side var enige om at Grønland tilhørte Norge.

En strid mellem amerikanere, canadiere og englændere

Men også amerikanerne på den ene side og briterne og canadierne på den anden side var uenige om adgangen til kryolit. Var amerikanerne mere nervøs for en canadisk/britisk besættelse frem for en tysk? Allerede i 1940 var der en minkrise mellem de tre nationer.

En episode opstod da også, da et canadisk og et britisk skib fik forment adgang af amerikanerne.

Også Japan viste interesse for Grønland. De kunne godt bruge kryolitten.

Gnidninger mellem amerikanere og danskere

Også mellem amerikanere og danskere opstod der gnidninger. Og inuitterne mærkede også krigen. Læs de artikler vi allerede har skrevet om Grønland her på siden. Her kan du bl.a. også læse om de konsekvenser, der stadig kan mærkes.

Slædepatrulje i kamp

Den dansk – grønlandske slædepatrulje havde til opgave sammen med amerikanerne at forhindre at tyskerne fik fodfæste. Men vi ved nu, at det lykkedes for tyskerne fra 1942 til 1944 at finde fodfæste på Grønlands østkyst. De havde held til at ende vejrmeldinger hjem. Tyskerne forsøgte flere gange at oprette meteorologiske vejrstationer. Men det lykkedes kun delvis. Deres forsøg blev hele tiden forpurret.

Koder blev aflæst

Og hvorfor blev disse forsøg forpurret? Ja det skyldtes de allieredes tophemmelige Ultraprogram. Amerikanerne og briterne var i stand til at læse tyskernes koder. Dette program blev holdt skjul for offentligheden i årtier efter krigen.

Både tysk marine og luftvåben var interesseret i Grønland

Slædepatruljen havde begrænsede ressourcer. I de episoder, hvor de kom i kamp med tyskerne, blev de sorteper. De fleste af medlemmerne af patruljen var civilister uden militær erfaring. Tyskerne var fra krigsmarinen.

Men også tyske Luftwaffe var interesseret I Grønland. Her kunne man mellemlande. Man havde planer om at bombe New York og andre storbyer på den amerikanske østkyst.

Portene til det store udland blev åbnet

Under krigen blev portene åbnet til et store udland. Grønlændere fik hyre på amerikanske og canadiske skibe. Der var sortbørshandel med de amerikanske soldater. Og Grønland blev oversvømmet af amerikanske postordrekataloger. Den amerikanske supermagt tordnede sig op i horisonten.

Dansk politik var at lukke det grønlandske samfund af

Amerikanernes tilstedeværelse i Grønland var en udfordring for Danmark. Den danske politik havde været at lukke det grønlandske samfund af. Holdningen i koloniadministrationen var, at fremmede landes indvirkning kunne få fatale følger for det grønlandske samfund.

Der opstod gnidninger mellem amerikanere og danskere grænsende til foragt. Det er vel stadig til stede. Måske har Danmark stadig en form for konfliktangst over for disse amerikanere. Som en lille stat er det heller ikke let i Arktis.

De arktiske farvande er blevet sejlbare De arktiske områder er igen blevet interessante. Det skyldes den globale opvarmning. Nu er de arktiske farvande blevet sejlbare. Og mineralerne spiller også en stor rolle. Også Kina ligger og lurer i dag.

Grønland var også en vigtig mellemstation i levering af krigsmateriel til Europa.

Efter Danmarks salg af De vestindiske Øer i 1917 havde Danmark fået USA’ s ord for at Grønland var dansk. Men USA har siden Anden Verdenskrig været til stede på Grønland.

En af bogens guldkorn er beskrivelsen af kultursammenstødet mellem grønlænder, danskere og det amerikanske militær. Således er det beskrivelse af den grønlandske fangerkultur og fraternisering mellem grønlandske kvinder og amerikanske soldater. Det var ellers blevet forbudt fra dansk side. Grønlændernes oplevelser, meninger og livsvilkår bliver indgående beskrevet.

Også magtspillet mellem embedsmændene på Grønland og Henrik Kauffmann dukker vi ned i. Ja også manøvrerne efter 9. april hvor han behændig snoede sig mellem politikere og embedsmænd i både Danmark og USA.

Men Landsrådene i Grønland havde en vigtig stemme havde en vigtig stemme. Og som sådan også en magt. Den skrøbelige danske kontrol med Grønland hvilede på en velvilje i den grønlandske befolkning. Landsfogederne tilkendegav da også, at de ville fastholde Grønland til Danmark. Det kunne de gøre ved at Grønland fik nok af leverancer og undgik nød.

I bogen angives at kun et fåtal af grønlænderne talte dansk. Men siden år 1900 havde fremtrædende grønlændere givet udtryk for at kunne tale dansk kunne fremme udviklingen på Grønland. Men den danske koloniadministration har virket ret konservativ og nølende.

Det var et andet Grønland efter krigen. Man var blevet mere selvbevidst. Og måske var man blevet indstillet på at Grønland kunne fungere på en anderledes måde.

Cheech and Chong The 3 Littel Pigs

I min tid i Californien hørte jeg i radioen Cheech and Chong og deres historie om “De små Grise” den lavede jeg en efterligning af på dansk og med relationer til de hjemlige omgivelser 😉 sendte den hjem til Danny jeg ved at han kunne lide den og blev ked af det da hans Mor på et tidspunkt havde brugt hans tape og overspillet det 🥲 som han gav udtryk for i en telefon samtale.

Her er historien på dansk

Uhyggelig historie. Hvis nogen har en hjertesygdom, må de hellere holde deres ører til. Okay, nu skal alle være stille. Og ingen gråd. Fordi det her er en rigtig uhyggelig historie, som min bedstefar fortalte mig lige før han døde. Der var engang tre små grise. Nu handler det om tre andre små grise. Det handler om tre virkelig slemme små grise, der plejede at rode rundt i huset hele tiden. De efterlod alt deres tøj overalt og deres legetøj på trappen. Og de plejede at løbe rundt i huset hele dagen og råbe og skrige og aldrig holde kæft og pudse næse eller ingenting. Og det værste var, at de aldrig plejede at løfte toiletsædet. Det gjorde deres mor rigtig sur. Så en dag sagde moderen til faderen: “Jeg er træt af og mæt af de tre små grise.” Alt, hvad de laver hele dagen, er at løbe rundt i huset og lave støj. Og de rydder aldrig op på deres værelse eller pudser næse. Og det værste var, at jeg får klistrede boller.” Og faderen sagde: “Ja, jeg ved det.” Og jeg er også træt af og mæt af de tre små grise. Så jeg fik en idé. I morgen, når de tre små grise skal i skole, så lad os flytte. Så tidligt næste morgen stod faren op og tog ned og lejede en U-Haul trailer. Og så kom han tilbage og stoppede ved supermarkedet og hentede en hel masse papkasser og bragte dem alle hjem. Og de pakkede alt i hele huset undtagen rummet omkring badekarret. Og så flyttede de lige over gaden til hendes mors hus. Fordi de vidste, at de tre små grise aldrig ville finde dem der, fordi de ikke måtte krydse gaden alene. Så den eftermiddag, da de tre små grise kom hjem fra skole, gik de ind i huset og tændte for fjernsynet for at se tegnefilm. Og det første, de bemærkede, var, at der ikke var tegnefilm og intet fjernsyn at se dem på. Og de kiggede rundt i huset og sagde: “Hey, jeg tror, nogen har flyttet sig.” Og den anden lille gris sagde: “Ja, jeg tror, det var vores forældre.” Og den tredje lille gris sagde: “Nå, hvad skal vi se tegnefilm?” Så pludselig bankede det hårdt på døren. Boom, boom, boom. Så løb de tre små grise hen til vinduet for at se, hvem det var. Og de så, at det var udlejeren. Så den første lille gris, der huskede, hvad hans far havde sagt, at han skulle sige, da udlejeren kom forbi, råbte: “Der er ingen hjemme.” Og udlejeren troede ikke på det, så han bankede på døren igen. Boom, boom, boom. Så sagde den anden lille gris: “Check’en er med posten.” Og udlejeren troede stadig ikke på det, og han bankede på døren igen. Boom, boom, boom. Og så sagde den tredje lille gris: “Hey, udlejer, må vi komme herover og se tegnefilm?” Og det gjorde udlejeren virkelig sur, fordi han hadede tegnefilm, især Flintstones. Så udlejeren bankede på døren igen og sagde: “Hey, I grise, I lukker mig ind.” Og den første lille gris sagde: “Ikke ved håret på min hage, hage, hage.” Og udlejeren gik amok, og han sparkede døren ind. Han stødte ind og sagde: “Okay, hvem var drengen?” Og den første lille gris sagde: “Åh, kan du lide det?” Jeg fik en million af dem. Og udlejeren sagde: “Jeg skal vise dig, hvor meget jeg kan lide det.” Og han greb den lille gris og åd den helt op. Og så greb han den anden lille gris og åd den også helt op. Og den tredje lille gris sagde: “Hold da op, han må være gal. Jeg har aldrig set ham gøre det før. Jeg må hellere finde på noget, mens jeg venter.” Og han spurgte udlejeren: “Hey udlejer, vil I promovere jer selv eller noget?” Og udlejeren udstødte bare en stor bøvs og blev ved med at komme hen imod den tredje lille gris. Så sagde den tredje lille gris: “Hold da op, det her kræver desperat handling.” Så han rakte ned og tog sin sko af og holdt den op mod udlejerens ansigt. Og udlejeren tog et greb, og hans øjne poppede ud som en Volkswagen, og de begyndte at løbe i vand. Og han faldt ned på knæ og begyndte at kvæles. Og så gjorde den lille gris noget, han aldrig havde gjort før i sit liv. Han tog sin sok af og stak den i udlejerens mund. Og udlejeren begyndte at danse og kvæles og græde og spytte op. Og han faldt omkuld, sparkede sit ben tre gange op i luften og faldt død omkuld. Ved du, hvad historien er? Gå altid stille, men hav en smule damp med dig. Jeg synes, det er en ret god historie, hva’? Hvad tror du, han laver? Tag dine sko på igen. 😏 End of story 🤗

Min længsel til at være en del af hans liv gjorde at jeg besluttede at rejse hjem.

Har lavet en lille video ENJOY

Indianerstenen ved Bildsø Strand

2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c

Video

INDIANERSTEN VED BILDSØ STRAND

Af Helge Christiansen

I skovkanten ved Bildsø strand står den såkaldte Indianersten. Den har et udhugget indianerhoved og indskriften ON 1945. Jeg kan huske , at den oprindeligt stod ved klinten nord for Bildsø Skov.Når jeg sammen med andre drenge var i vandet ved Bildsø Skov, løb vi tit hen for at se indianeren, som vi sagde. En løbetur på hen ved en km hver vej.Omkring 1950 blev den flyttet til sin nuværende plads, så mange flere kunne få fornøjelse af at se den. Her blev den desværre skadet,idet der blev slået en flis af næsen, formodentlig ved stenkast.Heldigvis er der bevaret et foto af den oprindelige krumme næse.Kunstneren var tobakshandler Oluf Nielsen, Løvegade i Slagelse.

Han cyklede til stranden for at arbejde på skulpturen i sommeren1945. Stenen udvalgte han blandt de mange, som lå på stranden. Da stenen nogle år efter flytningen var blevet beskadiget, sørgede OlufNielsen for at reparere den lidt, men den krumme næse fik så et mere fladt udseende.Der opstod senere det rygte, at skulpturen var lavet under krigen af en mand, der skjulte sig for tyskerne ved at bo i et sommerhus.Rygtet opstod måske på grund af årstallet 1945 eller Oluf Nielsens tilknytning til modstandsbevægelsen, hvor han havde dæknavnet”Friheden”, eller måske fordi nogen huskede, at der under krigen var styrtet en flyvemaskine ned ved Drøsselbjerg Klint. Men sandhedener var altså, at Oluf Nielsen boede i Slagelse og cyklede til stranden.Oluf Nielsen var uddannet snedker, og han var ivrig gymnast. Et uheld ved et spring gav ham en alvorlig rygskade. Tobaksforretningen blev så hans levebrød. I stille perioder sad han tit i baglokalet og udskar en hel del træ figurer. mens hans kone passede forretningen.De havde to børn, Jørgen og Lili.På Gerlev Idrætshøjskole er opstillet en montre med tolv af Oluf Nielsens . Træ figurer De forestiller gymnaster i færd med forskelligeøvelser. Slagelse Lokalarkiv har en liste med navnene på de personer som kunstneren har brugt som modeller. Oluf Nielsen udskar også en del håndværkerfigurer, han lavede møbler, og han malede adskillige malerier. Blandt hans yndlingsmotiver var fremmede folkeslag.Under krigen blev der lavet nogle danske cigaretter af fynsk tobak med et billede af en indianer på pakningen. De hed “Powhattan”,men fik hurtigt kælenavnet “puhada”.De var i handlen fra december 1940 til april 1944. Også cigaretmærket “Broadway” havde et billede af en indianer på pakningen .Oluf Nielsen kan have fået inspiration til Indianerstenen fra disse cigaretter. Men indianerfiguren er gammelkendt som blikfang tobaks foretning I Amerika, tobakkens eget hjemland, begyndte man midt i 1800-tallet at bruge en mandshøj indianer af træ som reklamefigur På et tidspunkt anslog man, at der fandtes 100.000 af disse figurer, svarende til omkring halvdelen af det antal rigtige levende indianere, som dengang boede i Amerika.Det var indianerne, der lærte europæerne at ryge tobak. I staten Virginia boede først i l600-tallet en englænder ved navn John Rolfe.Han indførte sydamerikanske tobaksplanter i Virginia. De gav tobak med en mildere smag, som blev meget populær. John Rolfe havde mistet sin kone på rejsen til Amerika, og han blev så gift med den smukke indianerprinsesse Pocahontas. Hun var datter af den betydningsholdige høvding Powhattan, hvis navn blev brugt på det danske cigaretmærke under besættelsen. Pocahontas er kendt fra bogen og fra Disneys film af samme navn.

Sjællands Tidende juli 1992 og tobindsværket “Tobak”

Min tid i Californien

Halloween

Danskerne har rigtigt taget Halloween til sig

👻 🎃

Her er et tilbageblik i tid med et BLAST FROM THE PAST

Nu her hvor Halloween står for døren mindes jeg min tid i Californien hvor jeg blev introduceret til for mig noget helt nyt nemlig Halloween jeg boede i et Lejlighedskompleks ALONDRA PARK apartment på REDONDO BEACH BOULEVARD.og min Lille video starter med et billede da jeg sammen med min søster og svoger Jytte og Arne besøgte stedet første gang, det lå på den anden side EL CAMINO COLLEGE og der boede en hel del unge mennesker, og ind imellem blev der festet igennem TERRY (Teresa) var især god til at organisere en fest kunne altid finde en anledning Velkomst party Farvel Party Surprise Party Halloween og jeg skal komme efter dig 😁 Så da blev inviteret til det var gode råd dyre som man siger hvad skal jeg klædes ud som🤔 blev enig med Jytte om at låne en af hendes kjoler div. tilbehør sko BH med mere gik jeg i Frelsens hærs genbrugsforretning og forsynede mig med. Eftermiddagen på dagen hjalp Jytte mig med at toupere mit hår og få lagt makeup 🤗😄 så var jeg klar til fest, på vejen ned min søster boede et kvarters kørsel væk ,jeg stoppede jeg ind på hjørnet af PRÆRIE og Redondo Beach Blvd. Ved en Liquor Store for at købe drikkevare da jeg kom ud af forretningen bliver jeg antastet af en ung mand der spørger pænt om ikke jeg kunne gå ind og købe noget Sprut til ham, på det tidspunkt skulle man være 21 år for at man måtte købe Sprut😉 jeg var kåd og sagde ok gik ind og købte hvad han havde bedt om. 😆😂 det var som en scene lige ud af AMERICAN GRAFFITI 🤗 både den unge mand og jeg var ved at flække af grin da han opdagede jeg var en mand i kvinde tøj🤣 det blev iøvrigt en minderig aften 🤩 Jeg skylder også en stor tak til mine Amerikanske venner for mange gode fester og hvoraf nogle af dem stadig den dag idag er nogle af mine bedste venner.

Uanset hvor munter og fornøjelig min tilværelse ud fra billeder ser ud til at have været lå der en underliggende længsel og da den blev for stor til at bære så var det bare med at skifte Happy Days fest og farver og Halloween ud med Fastelavn Slå Katten af Tønden og Happy Days i familiens skød i Danmark 🤗😍

En lille kuriositet vi blev gift på Halloween Aften D.31 oct. i en tid hvor man ikke kendte til Halloween i Danmark 😆

Trolden fra Bildsø Skov

Jeg har tit undret mig over navnet Longvejen 🤔 og har læst mig til at Longen et højdedrag med søer i forskellige niveauer Et højdedrag med søer i forskellige niveauer kaldes et trappesystem af søer eller terrassesøer.Hvis du vil have en mere naturlig eller geografisk beskrivelse, kunne man sige:“Et højdedrag, hvor vand samler sig i flere søer, der ligger i forskellige højder og ofte er forbundet af små vandløb eller fald, kaldes et søterræn eller et terrasseret landskab.”

Jeg har så fundet en Troldehistorie der omhandler området omkring Drøsselbjerg Long

Trolden fra Bildsø Skov

Fortalt af Viggo Poulsen, Havrebjerg (1903-91)

For mange, mange år siden boede der i Bildsø Skov en stor fæl trold med sin troldkælling og deres troldunger, som han skulle skaffe føden til. Da han engang var ude på rov, havde han fanget en hel sæk fuld af mennesker, som troldkællingen skulle have til at komme i gryden. Han bar dem på skulderen i en stor sæk, der var syet af en gammel troldhud. På vejen hjemad kom han forbi Mullerup Kro, der dengang lige var blevet åbnet, og så fik han lyst til at se, hvad det var for noget og gik indenfor.Kromanden, der ikke var glad ved at huse den fæle gæst, fyldte det ene anker øl og brændevin i ham efter det andet i håb om, at det skulle lykkes at få drukket ham så pærefuld, at han gik under bordet,

så man kunne komme til at slå ham ihjel. Imens prøvede krokonen med sin saks at klippe hul i sækken for at befri de stakkels mennesker, der var inden i den. Men troldhuden var så gammel og sej, at hun kun nåede at få klippet en revne stor nok til at en mand lige kunne klemme sig ud, da trolden kom ravende og slængte sækken på nakken og gik sin vej med den, inden det var lykkedes for nogen inden i sækken at slippe ud. Han var kommet til at tænke på, at troldkællingen ventede på ham der hjemme, og hun kunne blive noget så arrig,

hvis det varede for længe, inden kom hjem med mad til hende, når hun var sulten. Trolden vandrede så af sted fra kroen ad vejen mod Bildsø Skov, men han var blevet noget usikker på benene efter besøget hos den gavmilde kromand, og da han nåede til Nørrebæksledet, var han blevet så omtåget af al den megen spiritus, at han tog fejl af vejen og drejede til højre ad den vej, der nu fører til Venemose, i stedet for at gå ligeud. Da han havde gået et stykke, gik det alligevel op for ham, at han var kommet på afveje, og så standsede han op og satte sækken fra sig et øjeblik for at orientere sig. Det benyttede de, der var inde i sækken sig af, og det lykkedes for nogle stykker af dem at kravle ud, inden trolden igen slængte sækken på nakken og vraltede videre tværs over markerne på toppen af det høje bakkedrag, der følger stranden sydpå et stykke oppe på land. Sækken slingrede imidlertid hid og did under hans vaklende gang, så at der af og til røg et par stykker ud. Nogle trillede nedad bakken mod stranden og havnede et lille stykke fra vandet, mens andre fløj ud til den modsatte side og landede nede på det sted, der nu kaldes Bys mose. Trolden var efterhånden blevet så fuld, at han helt glemte at se sig for, hvor han gik, og lige med ét snublede han over Gårdhøj og faldt så lang han var. Han tabte sækken og de fleste af dem, der var tilbage i den, røg ud og trillede nedad bakken og landede der, hvor Drøsselbjerg By nu ligger. Trolden kom dog på benene igen og fik samlet sækken op, og da den nu ikke var så tung mere, slog han over i luntetrav for at nå hurtigere hjem. Men da han var kommet forbi Emilsminde og skulle nedad den stejle bakke, der fører ned til Longen, tog han sig ikke i agt, men gik lige på næsen og tabte sækken igen, og det benyttede de sidste sig af og slap ud på nær en stakkels skrædder, der hang fast med det ene ben i en tråd indvendig i sækken. Trolden fik igen samlet sig selv og sækken op og nåede omsider hjem til troldkællingen. Da hun hørte, hvordan han havde gået og drysset al den gode mad væk, så der kun var en sølle skrædder tilbage, der var så radmager, at ingen ordentlig trold kunne være bekendt at sætte tænder i ham, så blev hun så rasende, at hun tog sækken med skrædderen i og slog trolden oven i hovedet med den, så tråden, som skrædderen hang fast i, knækkede, og da hun igen svang sækken, fløj den skrækslagne skrædder ud af hullet i sækken og højt op i luften og nåede først jorden igen et godt stykke uden for skoven. Fra den dag af var skrædderen lidt småtosset og kaldte sig selv for Hopskrædderen, fordi han havde hoppet så højt. Men den strækning af troldens vej, hvor han havde gået og drysset de mennesker, som han bar i den sæk, som krokonen havde klippet hul på, dengang han havde drukket sig fuld på Mullerup kro, den strækning blev kaldt Dryssebjerg. Og det navn blev senere forandret til Drøsselbjerg. Og beboerne der har aldrig glemt, at de har øl og brændevin at takke for deres frelse, så derfor har disse to livseliksirer altid været skattet højt iblandt dem.

Viggo Poulsen

Erindringer fra Rolighedsvej

Titel: Erindringer fra Rolighedsvej

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

Forord af Stine

Dette er starten på en bog. Min morbror, Hans Christian – eller HC – er manden med de højeste hik; han er også manden med de bedste historier. Disse historier findes i min fornemmelse, for min hukommelse er nemlig ikke til at prale af. Derfor har jeg lavet starten på denne bog; en bog som Hans Christian måske vil sætte ned engang imellem for at nedfælde en historie. En samling, jeg ville elske at eje.

Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej

Huset, vi boede i, var oprindeligt snedkermester Larsens værksted, som han siden indrettede til beboelse. Han boede selv i naboejendommen med sin kone og to børn. Hans Erling, som blev kaldt “Brormand,” og søsteren, Natalie, som var ældst af de to. Min far og mor købte på et tidspunkt huset, og det dannede rammen om det meste af min barndom og ungdom. Jeg blev født på Grønlandsvej, men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr. 1.

Kapitel 2: Barndom og ballader

Larsens solgte huset og flyttede ud på den anden side af banevolden. Jeg var selv med til at flytte med min elskede lille trækvogn. Brormand var mit store forbillede, selv om han var fire år ældre, og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i leg og på snedkerværkstedet. Vi lavede en hel masse numre, blandt andet havde vi rejst en kasse understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden, som vi førte ind igennem en dør. Når kyllingerne så kom under kassen, trak vi i snoren og fangede dem på den måde, indtil det gik galt. Uheldigvis, da det var min tur til at trække, faldt kassen ned og slog en kylling ihjel. Brormand smed kyllingen op i tagrenden, inden hans far så, hvad der var sket, men han undrede sig over, at der pludselig manglede en kylling.

Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab

Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden). Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det.

Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge,

det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger

Rolighedsvej barndommens gade 2 Video Et noget kønnere gadebillede fra 2024

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden, som vi kaldte det. Vi delte vejen ved nr. 12, og indimellem sloges vi også mod Grønlandsvej. Her alle de år efter kan jeg godt forstå, at Bente dengang ville have mig sendt på opdragelsesanstalt. Jeg var en af gadens uvorne unger, så når jeg havde lavet numre, truede hun mig. Jeg var så en fandens karl, der var sku ingen, der kunne holde mig spærret inde. Jeg havde læst PAW-bøger om en dreng, der var løbet hjemmefra og boede i skoven – det kunne jeg også godt finde ud af.

Kapitel 5: Mindernes vægt

Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film

IMG_9128 Video

Jeg skød med bue og pil efter lygtepælene, og indimellem de andre unger, eller da jeg havde set en Zorro-film, hvor han brugte en lang pisk, sådan en fik jeg også lavet. Så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld. Jeg fandt et gammelt bordben oppe ved møbelfabrikken, der lå over for markskolen, og fik lavet mig en armbrøst, som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk. Når jeg var heldig og ramte rigtigt, knaldede det. Jeg faldt over en annonce i et blad, hvor man kunne købe en malaysisk kastekniv. Sådan en må jeg have, tænkte jeg, fik skravlet penge sammen og fik den sendt med posten. Jeg blev godt nok skuffet, men fandt da ud af at kaste med den, så den borede sig fast. Det var blot om at stå på den rigtige afstand, så derefter blev der kastet med alt, knive og en gammel økse. Så ikke noget at sige til, at Bente ville have mig sendt væk. Hun havde også givet mig et øgenavn, Dinge. Ved ikke, om hun mente Dengse, men det blev til Dinge.

Husker engang vi under leg ude på marken som vi kaldte Kasernegrunden der var blevet høstet hø og det var blevet stakket på en trefod og vi gemte os for hinanden i hver sin stak og sprang på hinanden når en af os kom forbi Ib Kruse kom så farende ud med en gammel tysk bajonet i hånden falder og får næsten skåret den ene stortå af 😳 så vi fik snøret den sammen og humpede hjemad mod rolighedsvej så der var lagt i kakkelovnen af Ibs mor Fru Kruse 🥴 så ikke mere legen med den Bajonet

Men der kom noget godt ud af al den leg på Kasernegrunden hvor vi konkurrerede om hvem der hurtigst kunne gennemføre de forskellige forhindringer på feltbanen så da jeg var Soldat indkaldt til Flyvevåbnet havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset 😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆

Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.

Vi byggede også jordhuler engang vi rendte rundt ude i Slagelse Lystskov 🧐 har altid undret mig om det navn, vi finder så indgangshullet til en rævegrav og forbinder så til en jordhule vi får lavet vi kunne være 3 nede i den for at komme ned i hulen skulle vi mave os baglæns😨dernede sidder vi og rister rugbrød over et lille bål og hvad ellers vi kunne få fat i og kommer hjem godt sodet til 😉vores forældre skulle bare vide hvad vi gik og lavede 🥹 nå men så en dag vi kommer til hulen kan vi se at en Ræv har taget vores hule i besiddelse og tør så ikke kravle ned 🙁 så det var slut med den hule. 🥵

Tiden fra min barndom og til Soldatertid

Minder 🤗 min barndom og frem til min soldatertid

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

Forord af Stine

Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej

Kapitel 2: Barndom og ballader

Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden).

Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det

. Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge, det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger

Kapitel 5: Mindernes vægt

Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film

IMG_9128

havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode

jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset 😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆

Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.

Min tid som bydreng i Slagelse Boghandel

Da KLEMME FABRIKKEN ikke havde penge til indkøb af træ så blev der lukket ned for produktionen så jeg fik i stedet job i Slagelse Boghandel takket være min søster Bente som arbejdede der, arbejdet bestod af udbringning af varer og de dage Ugebladene udkom var der travlhed de skulle bringes ud til dem som havde abonnement så det var en af de travle dage, Bente havde fortalt mig om Blad Ruterne så jeg var godt forberedt især uddelingen på Det Gamle Kloster plejede at give tidligere bude besvær på grund af den kringlede indretning på Klosteret

Men jeg klarede at finde rundt uden besvær og afsluttede første udbringning i Boghandlens historie i hurtigste tid 🤗 og det var pudsigt min svoger Ole havde også været bud nogle år før mig. ruten sluttede ude på

IDAGAARD som dengang lå langt ude på marken.

Slagelse By er nu til dags nået helt derud som man dengang syntes var langt uden for byen Jeg mindes engang jeg var sendt i byen nærmere bestemt Bredegade for at kræve penge op hos hvad jeg fandt ud af var en af mine forhadte Skoleærer fra Østre Skole der manglede at betale for en Fyldepen han havde købt, han åbnede ikke døren da jeg ringede på 😉 så jeg morede mig med at trykke og trykke en melodi i mit hoved på ringeapparatet 😆 det må åbenbart have været for meget for pludselig åbnede han op 😅 og kom med en længer undskyldning hvorfor han havde glemt at betale sin regning 🥴 mig Lille Lort morede mig 🤗 Pay Back Time fra skoletiden