2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c
Video
INDIANERSTEN VED BILDSØ STRAND
Af Helge Christiansen
I skovkanten ved Bildsø strand står den såkaldte Indianersten. Den har et udhugget indianerhoved og indskriften ON 1945. Jeg kan huske , at den oprindeligt stod ved klinten nord for Bildsø Skov.Når jeg sammen med andre drenge var i vandet ved Bildsø Skov, løb vi tit hen for at se indianeren, som vi sagde. En løbetur på hen ved en km hver vej.Omkring 1950 blev den flyttet til sin nuværende plads, så mange flere kunne få fornøjelse af at se den. Her blev den desværre skadet,idet der blev slået en flis af næsen, formodentlig ved stenkast.Heldigvis er der bevaret et foto af den oprindelige krumme næse.Kunstneren var tobakshandler Oluf Nielsen, Løvegade i Slagelse.
Han cyklede til stranden for at arbejde på skulpturen i sommeren1945. Stenen udvalgte han blandt de mange, som lå på stranden. Da stenen nogle år efter flytningen var blevet beskadiget, sørgede OlufNielsen for at reparere den lidt, men den krumme næse fik så et mere fladt udseende.Der opstod senere det rygte, at skulpturen var lavet under krigen af en mand, der skjulte sig for tyskerne ved at bo i et sommerhus.Rygtet opstod måske på grund af årstallet 1945 eller Oluf Nielsens tilknytning til modstandsbevægelsen, hvor han havde dæknavnet”Friheden”, eller måske fordi nogen huskede, at der under krigen var styrtet en flyvemaskine ned ved Drøsselbjerg Klint. Men sandhedener var altså, at Oluf Nielsen boede i Slagelse og cyklede til stranden.Oluf Nielsen var uddannet snedker, og han var ivrig gymnast. Et uheld ved et spring gav ham en alvorlig rygskade. Tobaksforretningen blev så hans levebrød. I stille perioder sad han tit i baglokalet og udskar en hel del træ figurer. mens hans kone passede forretningen.De havde to børn, Jørgen og Lili.På Gerlev Idrætshøjskole er opstillet en montre med tolv af Oluf Nielsens . Træ figurer De forestiller gymnaster i færd med forskelligeøvelser. Slagelse Lokalarkiv har en liste med navnene på de personer som kunstneren har brugt som modeller. Oluf Nielsen udskar også en del håndværkerfigurer, han lavede møbler, og han malede adskillige malerier. Blandt hans yndlingsmotiver var fremmede folkeslag.Under krigen blev der lavet nogle danske cigaretter af fynsk tobak med et billede af en indianer på pakningen. De hed “Powhattan”,men fik hurtigt kælenavnet “puhada”.De var i handlen fra december 1940 til april 1944. Også cigaretmærket “Broadway” havde et billede af en indianer på pakningen .Oluf Nielsen kan have fået inspiration til Indianerstenen fra disse cigaretter. Men indianerfiguren er gammelkendt som blikfang tobaks foretning I Amerika, tobakkens eget hjemland, begyndte man midt i 1800-tallet at bruge en mandshøj indianer af træ som reklamefigur På et tidspunkt anslog man, at der fandtes 100.000 af disse figurer, svarende til omkring halvdelen af det antal rigtige levende indianere, som dengang boede i Amerika.Det var indianerne, der lærte europæerne at ryge tobak. I staten Virginia boede først i l600-tallet en englænder ved navn John Rolfe.Han indførte sydamerikanske tobaksplanter i Virginia. De gav tobak med en mildere smag, som blev meget populær. John Rolfe havde mistet sin kone på rejsen til Amerika, og han blev så gift med den smukke indianerprinsesse Pocahontas. Hun var datter af den betydningsholdige høvding Powhattan, hvis navn blev brugt på det danske cigaretmærke under besættelsen. Pocahontas er kendt fra bogen og fra Disneys film af samme navn.
Sjællands Tidende juli 1992 og tobindsværket “Tobak”