november 2025 – Mine historier

Slagelse Lystskov

Historisk fortælling: “Selskabets Vilje”

Året var 1894, og Slagelse var midt i en tid, hvor byen voksede, og nye tanker om natur, rekreation og fællesskab begyndte at spire. I udkanten af byen lå Lystskoven, et stykke natur som gennem årtier havde været byens stolthed. Den havde tidligere tilhørt et konsortium af fire driftige borgere, men nu, efter et stort salg til godsejeren på Gyldenholm, var der knyttet servitutter, der sikrede, at skoven fortsat skulle tjene borgerne. Men tiderne var under forandring.

Forskjønnelsesselskabet samles

3c6c35424178f83d25bdeab112b1381c

IMG_9407

I den store pavillon nær skovens indgang sad medlemmerne af Forskjønnelsesselskabet samlet. De var mænd af byen – købmænd, håndværksmestre og enkelte embedsmænd – som alle ønskede at bevare og forskønne skoven. For dem var skoven ikke blot et stykke jord; den var et folkeligt åndehul, et samlingssted, og et symbol på Slagelses samhørighed.

På bordet foran selskabets formand lå planer for det nye udsigttårn på Æterbjerg. Det skulle rejse sig 310 fod over havfladen og give borgerne et pragtfuldt udsyn over egnen. Projektet havde mødt modstand fra enkelte, som mente, at tårnet var for dyrt, for ambitiøst—eller både og.

Formanden, en ældre mand ved navn Hr. Møller, rejste sig og talte:

“Mine herrer, vi bygger ikke blot et tårn. Vi bygger et vartegn for fremtiden. Et sted hvor vore børn og børnebørn vil stå og se ud over alt det, vi har værnet om.”

Der blev nikket rundt om bordet. Tiderne krævede visioner.

Studentersøens tilblivelse

Et par år forinden havde en gruppe yngre borgere gjort noget dristigt: de havde ladet et større areal sætte under vand og derved skabt Studentersøen, som nu glimtede som et nyt naturpunkt i skoven. Fisk var blevet udsat, og medlemmer af selskabet kunne for blot 5 kroner om året få adgang til lystfiskeri.

I begyndelsen havde mange rystet på hovedet af idéen. En kunstig sø? Hvad skulle man dog med det? Men nu var den blevet et af skovens mest fredfyldte steder—og stedet, hvor flere slentrede hen efter gudstjeneste om søndagen.

Skovfoged Holm

Ved den vestlige del af skoven lå Skovfogedhuset, hvor Skovfoged Holm boede med sin familie. Han var en mand af undersøisk ro, som kendte hver en sti, hvert et krat og hver en mose – især den store Aalesø, som lå dybt og mørkt længere inde i skoven.

Holm havde for nylig fået hjælp af byen til at etablere en lille bygning lige ved siden af: Thepavillonen. Her kunne besøgende nyde kaffe og drikkevarer om sommeren, mens duften af fyrretræ blandede sig med lyden af klirrende kopper. For mange var pavillonen blevet et fast stoppested på deres søndagsture.

Truslen mod skoven

Men dette år begyndte rygter at svirre om, at Gyldenholm måske ønskede at udvide sine landbrugsarealer. Skoven, mente nogle, kunne give mere værdi som opdyrket jord. De nye ejere havde ikke sagt noget offentligt, men stilheden var nok til at skabe uro.

Forskjønnelsesselskabet vidste, at servitutterne gav dem en vis beskyttelse—men kun hvis de stod fast som en samlet enhed. Og således blev tårnet på Æterbjerg mere end et udsigtspunkt; det blev en manifestation af borgernes ret til deres skov.

Indvielsen

Da tårnet stod færdigt, var det en varm julidag. Borgere vandrede i flok ud gennem den smukke spadsereallé, som selskabet havde anlagt og vedligeholdt. Der var børn, der løb foran, kvinder i lyse sommerkjoler, og ældre mænd, der gik med stok men med løftet hoved.

Fra tårnets top talte Hr. Møller endnu en gang:

“Så længe vi værner om denne skov,” sagde han, “så længe vil Slagelse være rig – rig på natur, rig på trivsel, rig på fællesskab.”

Da folket så ud over moserne, søerne og de snoede stier, vidste de, at han havde ret.

Eftermælet

Lystskoven blev ved med at være et centrum for livet i Slagelse. Fugleskydningsselskaberne fortsatte deres traditioner, børn legede blandt træerne, studehandlere og professorer sad side om side i Thepavillonen, og udsigtstårnet på Æterbjerg stod som et stille vidne om en by, der værnede om sin historie.

Og endnu i dag, når man går gennem skoven, kan man næsten høre ekkoet af de gamle stemmer, der engang bestemte sig for, at Lystskoven skulle være for alle.

Peter Harmsen Grønland i Krig

Grønland i Krig

Peter Harmsen: Grønland i Krig – Spillet om Arktis 1939 – 45. En skjult koloni gennem mange år. En masse ny viden i bogen. Beretninger fra folk, der oplevede krigen. Amerikanere var bange for tyske besættelse af øen. Nordmænd lavede ballade. En strid mellem amerikanere, canadiere og englændere. Gnidninger mellem amerikanere og danskere. Slædepatrulje i kamp Koder blev aflæst. Både tyske marine og luftvåben var interesseret i Grønland. Portene til det store udland blev åbnet. Dansk politik var at lukke det grønlandske samfund af. Har Danmark konfliktangst? De arktiske farvande er blevet sejlbare. Bogen beskriver også kultursammenstødet. Magtspil mellem Kauffmann og embedsmændene. Skrøbelig kontrol med Grønland. Koloniadministrationen var konservativ og nølende. Medrivende, let læsende, spændende og ny viden. Kandidat til årets historiske bog?

En skjult dansk koloni gennem 200 år

Under Anden Verdenskrig blev Grønland pludselig interessant for stormagterne. Øen havde nærmest været en skjult dansk koloni gennem 200 år. Og dette kunne i den grad mærkes af grønlænderne.

Men hvorfor var Grønland så interessant. Ja det kan du læse i denne spændende beretning. Tænk engang, at der var ildkampe ude i ødemarken. Der var mærkelige sammenslutninger og fjender. Og så var der nazister på Grønland. Man får i den grad ny viden i bogen.

Disse nazister kæmpede vel mere for en slags selvstændighed. De så tyskerne som det bedste håb for en løsrivelse.

Beretninger fra folk, der oplevede krigen

Selv har forfatteren i et par år boet på Grønland. Men ellers får vi en masse beretninger fra folk, der oplevede krigen i Grønland. Det er i den grad mange nye historier, vi kan opleve. Måske er det fordi forfatteren også har brugt det tyske forbundsværns militærhistoriske arkiv

Amerikanerne var bange for tysk besættelse af øen

Det var Grønlands geografiske placering, der gjorde øen interessant. Øen gjorde amerikanerne bekymret. Her kunne man som det eneste sted i verden udvinde kryolit. Det er afgørende for fremstilling af aluminium. Det skulle igen bruges til fremstilling af flyvemaskiner. Og i Grønland kunne man også forudse vejret i Europa. Så amerikanerne var vel bange for en tysk besættelse af Grønland.

Nordmænd lavede ballade

En anden overraskelse i bogen er at nordmændene ønskede en revision af tilhørsforholdet. Selv om dette jo var afgjort. Derfor så man en stor norsk opbakning til netop tyskerne. Også nordmænd, der kæmpede på de allieredes side var enige om at Grønland tilhørte Norge.

En strid mellem amerikanere, canadiere og englændere

Men også amerikanerne på den ene side og briterne og canadierne på den anden side var uenige om adgangen til kryolit. Var amerikanerne mere nervøs for en canadisk/britisk besættelse frem for en tysk? Allerede i 1940 var der en minkrise mellem de tre nationer.

En episode opstod da også, da et canadisk og et britisk skib fik forment adgang af amerikanerne.

Også Japan viste interesse for Grønland. De kunne godt bruge kryolitten.

Gnidninger mellem amerikanere og danskere

Også mellem amerikanere og danskere opstod der gnidninger. Og inuitterne mærkede også krigen. Læs de artikler vi allerede har skrevet om Grønland her på siden. Her kan du bl.a. også læse om de konsekvenser, der stadig kan mærkes.

Slædepatrulje i kamp

Den dansk – grønlandske slædepatrulje havde til opgave sammen med amerikanerne at forhindre at tyskerne fik fodfæste. Men vi ved nu, at det lykkedes for tyskerne fra 1942 til 1944 at finde fodfæste på Grønlands østkyst. De havde held til at ende vejrmeldinger hjem. Tyskerne forsøgte flere gange at oprette meteorologiske vejrstationer. Men det lykkedes kun delvis. Deres forsøg blev hele tiden forpurret.

Koder blev aflæst

Og hvorfor blev disse forsøg forpurret? Ja det skyldtes de allieredes tophemmelige Ultraprogram. Amerikanerne og briterne var i stand til at læse tyskernes koder. Dette program blev holdt skjul for offentligheden i årtier efter krigen.

Både tysk marine og luftvåben var interesseret i Grønland

Slædepatruljen havde begrænsede ressourcer. I de episoder, hvor de kom i kamp med tyskerne, blev de sorteper. De fleste af medlemmerne af patruljen var civilister uden militær erfaring. Tyskerne var fra krigsmarinen.

Men også tyske Luftwaffe var interesseret I Grønland. Her kunne man mellemlande. Man havde planer om at bombe New York og andre storbyer på den amerikanske østkyst.

Portene til det store udland blev åbnet

Under krigen blev portene åbnet til et store udland. Grønlændere fik hyre på amerikanske og canadiske skibe. Der var sortbørshandel med de amerikanske soldater. Og Grønland blev oversvømmet af amerikanske postordrekataloger. Den amerikanske supermagt tordnede sig op i horisonten.

Dansk politik var at lukke det grønlandske samfund af

Amerikanernes tilstedeværelse i Grønland var en udfordring for Danmark. Den danske politik havde været at lukke det grønlandske samfund af. Holdningen i koloniadministrationen var, at fremmede landes indvirkning kunne få fatale følger for det grønlandske samfund.

Der opstod gnidninger mellem amerikanere og danskere grænsende til foragt. Det er vel stadig til stede. Måske har Danmark stadig en form for konfliktangst over for disse amerikanere. Som en lille stat er det heller ikke let i Arktis.

De arktiske farvande er blevet sejlbare De arktiske områder er igen blevet interessante. Det skyldes den globale opvarmning. Nu er de arktiske farvande blevet sejlbare. Og mineralerne spiller også en stor rolle. Også Kina ligger og lurer i dag.

Grønland var også en vigtig mellemstation i levering af krigsmateriel til Europa.

Efter Danmarks salg af De vestindiske Øer i 1917 havde Danmark fået USA’ s ord for at Grønland var dansk. Men USA har siden Anden Verdenskrig været til stede på Grønland.

En af bogens guldkorn er beskrivelsen af kultursammenstødet mellem grønlænder, danskere og det amerikanske militær. Således er det beskrivelse af den grønlandske fangerkultur og fraternisering mellem grønlandske kvinder og amerikanske soldater. Det var ellers blevet forbudt fra dansk side. Grønlændernes oplevelser, meninger og livsvilkår bliver indgående beskrevet.

Også magtspillet mellem embedsmændene på Grønland og Henrik Kauffmann dukker vi ned i. Ja også manøvrerne efter 9. april hvor han behændig snoede sig mellem politikere og embedsmænd i både Danmark og USA.

Men Landsrådene i Grønland havde en vigtig stemme havde en vigtig stemme. Og som sådan også en magt. Den skrøbelige danske kontrol med Grønland hvilede på en velvilje i den grønlandske befolkning. Landsfogederne tilkendegav da også, at de ville fastholde Grønland til Danmark. Det kunne de gøre ved at Grønland fik nok af leverancer og undgik nød.

I bogen angives at kun et fåtal af grønlænderne talte dansk. Men siden år 1900 havde fremtrædende grønlændere givet udtryk for at kunne tale dansk kunne fremme udviklingen på Grønland. Men den danske koloniadministration har virket ret konservativ og nølende.

Det var et andet Grønland efter krigen. Man var blevet mere selvbevidst. Og måske var man blevet indstillet på at Grønland kunne fungere på en anderledes måde.

Cheech and Chong The 3 Littel Pigs

I min tid i Californien hørte jeg i radioen Cheech and Chong og deres historie om “De små Grise” den lavede jeg en efterligning af på dansk og med relationer til de hjemlige omgivelser 😉 sendte den hjem til Danny jeg ved at han kunne lide den og blev ked af det da hans Mor på et tidspunkt havde brugt hans tape og overspillet det 🥲 som han gav udtryk for i en telefon samtale.

Her er historien på dansk

Uhyggelig historie. Hvis nogen har en hjertesygdom, må de hellere holde deres ører til. Okay, nu skal alle være stille. Og ingen gråd. Fordi det her er en rigtig uhyggelig historie, som min bedstefar fortalte mig lige før han døde. Der var engang tre små grise. Nu handler det om tre andre små grise. Det handler om tre virkelig slemme små grise, der plejede at rode rundt i huset hele tiden. De efterlod alt deres tøj overalt og deres legetøj på trappen. Og de plejede at løbe rundt i huset hele dagen og råbe og skrige og aldrig holde kæft og pudse næse eller ingenting. Og det værste var, at de aldrig plejede at løfte toiletsædet. Det gjorde deres mor rigtig sur. Så en dag sagde moderen til faderen: “Jeg er træt af og mæt af de tre små grise.” Alt, hvad de laver hele dagen, er at løbe rundt i huset og lave støj. Og de rydder aldrig op på deres værelse eller pudser næse. Og det værste var, at jeg får klistrede boller.” Og faderen sagde: “Ja, jeg ved det.” Og jeg er også træt af og mæt af de tre små grise. Så jeg fik en idé. I morgen, når de tre små grise skal i skole, så lad os flytte. Så tidligt næste morgen stod faren op og tog ned og lejede en U-Haul trailer. Og så kom han tilbage og stoppede ved supermarkedet og hentede en hel masse papkasser og bragte dem alle hjem. Og de pakkede alt i hele huset undtagen rummet omkring badekarret. Og så flyttede de lige over gaden til hendes mors hus. Fordi de vidste, at de tre små grise aldrig ville finde dem der, fordi de ikke måtte krydse gaden alene. Så den eftermiddag, da de tre små grise kom hjem fra skole, gik de ind i huset og tændte for fjernsynet for at se tegnefilm. Og det første, de bemærkede, var, at der ikke var tegnefilm og intet fjernsyn at se dem på. Og de kiggede rundt i huset og sagde: “Hey, jeg tror, nogen har flyttet sig.” Og den anden lille gris sagde: “Ja, jeg tror, det var vores forældre.” Og den tredje lille gris sagde: “Nå, hvad skal vi se tegnefilm?” Så pludselig bankede det hårdt på døren. Boom, boom, boom. Så løb de tre små grise hen til vinduet for at se, hvem det var. Og de så, at det var udlejeren. Så den første lille gris, der huskede, hvad hans far havde sagt, at han skulle sige, da udlejeren kom forbi, råbte: “Der er ingen hjemme.” Og udlejeren troede ikke på det, så han bankede på døren igen. Boom, boom, boom. Så sagde den anden lille gris: “Check’en er med posten.” Og udlejeren troede stadig ikke på det, og han bankede på døren igen. Boom, boom, boom. Og så sagde den tredje lille gris: “Hey, udlejer, må vi komme herover og se tegnefilm?” Og det gjorde udlejeren virkelig sur, fordi han hadede tegnefilm, især Flintstones. Så udlejeren bankede på døren igen og sagde: “Hey, I grise, I lukker mig ind.” Og den første lille gris sagde: “Ikke ved håret på min hage, hage, hage.” Og udlejeren gik amok, og han sparkede døren ind. Han stødte ind og sagde: “Okay, hvem var drengen?” Og den første lille gris sagde: “Åh, kan du lide det?” Jeg fik en million af dem. Og udlejeren sagde: “Jeg skal vise dig, hvor meget jeg kan lide det.” Og han greb den lille gris og åd den helt op. Og så greb han den anden lille gris og åd den også helt op. Og den tredje lille gris sagde: “Hold da op, han må være gal. Jeg har aldrig set ham gøre det før. Jeg må hellere finde på noget, mens jeg venter.” Og han spurgte udlejeren: “Hey udlejer, vil I promovere jer selv eller noget?” Og udlejeren udstødte bare en stor bøvs og blev ved med at komme hen imod den tredje lille gris. Så sagde den tredje lille gris: “Hold da op, det her kræver desperat handling.” Så han rakte ned og tog sin sko af og holdt den op mod udlejerens ansigt. Og udlejeren tog et greb, og hans øjne poppede ud som en Volkswagen, og de begyndte at løbe i vand. Og han faldt ned på knæ og begyndte at kvæles. Og så gjorde den lille gris noget, han aldrig havde gjort før i sit liv. Han tog sin sok af og stak den i udlejerens mund. Og udlejeren begyndte at danse og kvæles og græde og spytte op. Og han faldt omkuld, sparkede sit ben tre gange op i luften og faldt død omkuld. Ved du, hvad historien er? Gå altid stille, men hav en smule damp med dig. Jeg synes, det er en ret god historie, hva’? Hvad tror du, han laver? Tag dine sko på igen. 😏 End of story 🤗

Min længsel til at være en del af hans liv gjorde at jeg besluttede at rejse hjem.

Har lavet en lille video ENJOY

Indianerstenen ved Bildsø Strand

2bb9c2e06a9ec439dc6030ea395bc44c

Video

INDIANERSTEN VED BILDSØ STRAND

Af Helge Christiansen

I skovkanten ved Bildsø strand står den såkaldte Indianersten. Den har et udhugget indianerhoved og indskriften ON 1945. Jeg kan huske , at den oprindeligt stod ved klinten nord for Bildsø Skov.Når jeg sammen med andre drenge var i vandet ved Bildsø Skov, løb vi tit hen for at se indianeren, som vi sagde. En løbetur på hen ved en km hver vej.Omkring 1950 blev den flyttet til sin nuværende plads, så mange flere kunne få fornøjelse af at se den. Her blev den desværre skadet,idet der blev slået en flis af næsen, formodentlig ved stenkast.Heldigvis er der bevaret et foto af den oprindelige krumme næse.Kunstneren var tobakshandler Oluf Nielsen, Løvegade i Slagelse.

Han cyklede til stranden for at arbejde på skulpturen i sommeren1945. Stenen udvalgte han blandt de mange, som lå på stranden. Da stenen nogle år efter flytningen var blevet beskadiget, sørgede OlufNielsen for at reparere den lidt, men den krumme næse fik så et mere fladt udseende.Der opstod senere det rygte, at skulpturen var lavet under krigen af en mand, der skjulte sig for tyskerne ved at bo i et sommerhus.Rygtet opstod måske på grund af årstallet 1945 eller Oluf Nielsens tilknytning til modstandsbevægelsen, hvor han havde dæknavnet”Friheden”, eller måske fordi nogen huskede, at der under krigen var styrtet en flyvemaskine ned ved Drøsselbjerg Klint. Men sandhedener var altså, at Oluf Nielsen boede i Slagelse og cyklede til stranden.Oluf Nielsen var uddannet snedker, og han var ivrig gymnast. Et uheld ved et spring gav ham en alvorlig rygskade. Tobaksforretningen blev så hans levebrød. I stille perioder sad han tit i baglokalet og udskar en hel del træ figurer. mens hans kone passede forretningen.De havde to børn, Jørgen og Lili.På Gerlev Idrætshøjskole er opstillet en montre med tolv af Oluf Nielsens . Træ figurer De forestiller gymnaster i færd med forskelligeøvelser. Slagelse Lokalarkiv har en liste med navnene på de personer som kunstneren har brugt som modeller. Oluf Nielsen udskar også en del håndværkerfigurer, han lavede møbler, og han malede adskillige malerier. Blandt hans yndlingsmotiver var fremmede folkeslag.Under krigen blev der lavet nogle danske cigaretter af fynsk tobak med et billede af en indianer på pakningen. De hed “Powhattan”,men fik hurtigt kælenavnet “puhada”.De var i handlen fra december 1940 til april 1944. Også cigaretmærket “Broadway” havde et billede af en indianer på pakningen .Oluf Nielsen kan have fået inspiration til Indianerstenen fra disse cigaretter. Men indianerfiguren er gammelkendt som blikfang tobaks foretning I Amerika, tobakkens eget hjemland, begyndte man midt i 1800-tallet at bruge en mandshøj indianer af træ som reklamefigur På et tidspunkt anslog man, at der fandtes 100.000 af disse figurer, svarende til omkring halvdelen af det antal rigtige levende indianere, som dengang boede i Amerika.Det var indianerne, der lærte europæerne at ryge tobak. I staten Virginia boede først i l600-tallet en englænder ved navn John Rolfe.Han indførte sydamerikanske tobaksplanter i Virginia. De gav tobak med en mildere smag, som blev meget populær. John Rolfe havde mistet sin kone på rejsen til Amerika, og han blev så gift med den smukke indianerprinsesse Pocahontas. Hun var datter af den betydningsholdige høvding Powhattan, hvis navn blev brugt på det danske cigaretmærke under besættelsen. Pocahontas er kendt fra bogen og fra Disneys film af samme navn.

Sjællands Tidende juli 1992 og tobindsværket “Tobak”