Måned: august 2025

Titel: Erindringer fra Rolighedsvej

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

Forord af Stine

Dette er starten på en bog. Min morbror, Hans Christian – eller HC – er manden med de højeste hik; han er også manden med de bedste historier. Disse historier findes i min fornemmelse, for min hukommelse er nemlig ikke til at prale af. Derfor har jeg lavet starten på denne bog; en bog som Hans Christian måske vil sætte ned engang imellem for at nedfælde en historie. En samling, jeg ville elske at eje.

Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej

Huset, vi boede i, var oprindeligt snedkermester Larsens værksted, som han siden indrettede til beboelse. Han boede selv i naboejendommen med sin kone og to børn. Hans Erling, som blev kaldt “Brormand,” og søsteren, Natalie, som var ældst af de to. Min far og mor købte på et tidspunkt huset, og det dannede rammen om det meste af min barndom og ungdom. Jeg blev født på Grønlandsvej, men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr. 1.

Kapitel 2: Barndom og ballader

Larsens solgte huset og flyttede ud på den anden side af banevolden. Jeg var selv med til at flytte med min elskede lille trækvogn. Brormand var mit store forbillede, selv om han var fire år ældre, og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i leg og på snedkerværkstedet. Vi lavede en hel masse numre, blandt andet havde vi rejst en kasse understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden, som vi førte ind igennem en dør. Når kyllingerne så kom under kassen, trak vi i snoren og fangede dem på den måde, indtil det gik galt. Uheldigvis, da det var min tur til at trække, faldt kassen ned og slog en kylling ihjel. Brormand smed kyllingen op i tagrenden, inden hans far så, hvad der var sket, men han undrede sig over, at der pludselig manglede en kylling.

Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab

Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden). Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det.

Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge,

det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger

 

Rolighedsvej barndommens gade 2           Video Et noget kønnere gadebillede fra 2024

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden, som vi kaldte det. Vi delte vejen ved nr. 12, og indimellem sloges vi også mod Grønlandsvej. Her alle de år efter kan jeg godt forstå, at Bente dengang ville have mig sendt på opdragelsesanstalt. Jeg var en af gadens uvorne unger, så når jeg havde lavet numre, truede hun mig. Jeg var så en fandens karl, der var sku ingen, der kunne holde mig spærret inde. Jeg havde læst PAW-bøger om en dreng, der var løbet hjemmefra og boede i skoven – det kunne jeg også godt finde ud af.

 

Kapitel 5: Mindernes vægt

Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film

IMG_9128      Video

Jeg skød med bue og pil efter lygtepælene, og indimellem de andre unger, eller da jeg havde set en Zorro-film, hvor han brugte en lang pisk, sådan en fik jeg også lavet. Så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld. Jeg fandt et gammelt bordben oppe ved møbelfabrikken, der lå over for markskolen, og fik lavet mig en armbrøst, som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk. Når jeg var heldig og ramte rigtigt, knaldede det. Jeg faldt over en annonce i et blad, hvor man kunne købe en malaysisk kastekniv. Sådan en må jeg have, tænkte jeg, fik skravlet penge sammen og fik den sendt med posten. Jeg blev godt nok skuffet, men fandt da ud af at kaste med den, så den borede sig fast. Det var blot om at stå på den rigtige afstand, så derefter blev der kastet med alt, knive og en gammel økse. Så ikke noget at sige til, at Bente ville have mig sendt væk. Hun havde også givet mig et øgenavn, Dinge. Ved ikke, om hun mente Dengse, men det blev til Dinge.

Husker engang vi under leg ude på marken som vi kaldte Kasernegrunden der var blevet høstet hø og det var blevet stakket på en trefod og vi gemte os for hinanden i hver sin stak og sprang på hinanden når en af os kom forbi Ib Kruse kom så farende ud med en gammel tysk bajonet i hånden falder og får næsten skåret den ene stortå af 😳 så vi fik snøret den sammen og humpede hjemad mod rolighedsvej så der var lagt i kakkelovnen af Ibs mor Fru Kruse 🥴 så ikke mere legen med den Bajonet 

Men der kom noget godt ud af al den leg på Kasernegrunden hvor vi konkurrerede om hvem der hurtigst kunne gennemføre de forskellige forhindringer på feltbanen så da jeg var Soldat indkaldt til Flyvevåbnet havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset  😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆

Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.

Vi byggede også jordhuler engang vi rendte rundt ude i Slagelse Lystskov 🧐 har altid undret mig om det navn, vi finder så indgangshullet til en rævegrav og forbinder så til en jordhule vi får lavet vi kunne være 3 nede i den for at komme ned i hulen skulle vi mave os baglæns😨dernede sidder vi og rister rugbrød over et lille bål og hvad ellers vi kunne få fat i og kommer hjem godt sodet til 😉vores forældre skulle bare vide hvad vi gik og lavede 🥹 nå men så en dag vi kommer til hulen kan vi se at en Ræv har taget vores hule i besiddelse og tør så ikke kravle ned 🙁 så det var slut med den hule. 🥵

Skærmtid for børn det helt store samtaleemne for tiden
Børn har brug for at røre sig og eksperimentere med sanser og krop
Skærmtid i min barndom betød i at stå i kø til en tur i biografen og se det på den store skærm🤗
The Little Rascals var en af mine favoritter 🤩 og når jeg ser tilbage i tid så havde jeg KRUDT I RØVEN i dag ville det svare til ADHD 😉
Jeg havde bla. En hjemmelavet sæbekassebil bestående af en planke et bræt 3 hjul og et gammelt flueskab som kabine 2 hjul foran og så kun 1 hjul bag 🥴
Udstyret med kanon på taget der kunne skyde med kartofler 😂 et galvaniseret rør plomberet i den ene ende der var så et lille hul boret til at sætte en kineser 🧨ned og så stoppe en kartoffel l løbet og så var kanonen klar 💣
Jeg havde nær skræmt livet af vores stakkels nabo Polakken Krupa flink mand han gik og hyppede kartofler da jeg havde rettet kanonen mod hans køkkenvindue han kiggede først mod sæbekassebilen da kineseren gik af og vendte så hovedet da katoffelen ramte ruden 🪟og jeg dukkede og gemte mig 😇 jeg har langtfra været nogen engle
Barndomsminder har jeg mange af

Minder 🤗 min barndom og frem til min soldatertid

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

Forord af Stine

Dette er starten på en bog. Min morbror, Hans Christian – eller HC – er manden med de højeste hik; han er også manden med de bedste historier. Disse historier findes i min fornemmelse, for min hukommelse er nemlig ikke til at prale af. Derfor har jeg lavet starten på denne bog; en bog som Hans Christian måske vil sætte ned engang imellem for at nedfælde en historie. En samling, jeg ville elske at eje.

Kapitel 1: Det lille hus på Rolighedsvej

Huset, vi boede i, var oprindeligt snedkermester Larsens værksted, som han siden indrettede til beboelse. Han boede selv i naboejendommen med sin kone og to børn. Hans Erling, som blev kaldt “Brormand,” og søsteren, Natalie, som var ældst af de to. Min far og mor købte på et tidspunkt huset, og det dannede rammen om det meste af min barndom og ungdom. Jeg blev født på Grønlandsvej, men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr. 1.

Kapitel 2: Barndom og ballader

Larsens solgte huset og flyttede ud på den anden side af banevolden. Jeg var selv med til at flytte med min elskede lille trækvogn. Brormand var mit store forbillede, selv om han var fire år ældre, og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i leg og på snedkerværkstedet. Vi lavede en hel masse numre, blandt andet havde vi rejst en kasse understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden, som vi førte ind igennem en dør. Når kyllingerne så kom under kassen, trak vi i snoren og fangede dem på den måde, indtil det gik galt. Uheldigvis, da det var min tur til at trække, faldt kassen ned og slog en kylling ihjel. Brormand smed kyllingen op i tagrenden, inden hans far så, hvad der var sket, men han undrede sig over, at der pludselig manglede en kylling.

Kapitel 3: Konflikter og kammeratskab Vi legede meget på det, vi kaldte skråningen (Banevolden).

Jeg elskede at kravle rundt i skråningens træer. Vi havde ikke selv telefon derhjemme – det var ikke hvermandseje dengang – så far gik altid ud til Larsen, når han havde brug for at ringe til de bønder, han handlede med. Overfor på den anden side af vejen lå kasernegrunden, og under og lige efter krigen var der en lejr til krigsflygtninge. Jeg kunne ikke holde mig væk fra hegnet, men blev godt og grundigt forskrækket en dag – så kunne jeg lære det

. Vi unger havde altid nogen, vi lå i krig med, og blandt andet en lidt større dreng, der boede ude på den anden side af Andersvænge, det, som man dengang kaldte en åndsvageanstalt. Vi kaldte ham Poul Putæg, så han for efter os, især når vi var alene. Jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

Kapitel 4: Heltegerninger og drengestreger

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden, som vi kaldte det. Vi delte vejen ved nr. 12, og indimellem sloges vi også mod Grønlandsvej. Her alle de år efter kan jeg godt forstå, at Bente dengang ville have mig sendt på opdragelsesanstalt. Jeg var en af gadens uvorne unger, så når jeg havde lavet numre, truede hun mig. Jeg var så en fandens karl, der var sku ingen, der kunne holde mig spærret inde. Jeg havde læst PAW-bøger om en dreng, der var løbet hjemmefra og boede i skoven – det kunne jeg også godt finde ud af.

 

Kapitel 5: Mindernes vægt

Der var ikke den ting, jeg ikke kunne. Jeg rendte rundt i en af min mors aflagte læderjakker, den var grøn, og lejede Robin Hood. Og udkæmpede stav kamp som vi havde set i Robin Hood film 

IMG_9128

Jeg skød med bue og pil efter lygtepælene, og indimellem de andre unger, eller da jeg havde set en Zorro-film, hvor han brugte en lang pisk, sådan en fik jeg også lavet. Så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld. Jeg fandt et gammelt bordben oppe ved møbelfabrikken, der lå over for markskolen, og fik lavet mig en armbrøst, som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk. Når jeg var heldig og ramte rigtigt, knaldede det. Jeg faldt over en annonce i et blad, hvor man kunne købe en malaysisk kastekniv. Sådan en må jeg have, tænkte jeg, fik skravlet penge sammen og fik den sendt med posten. Jeg blev godt nok skuffet, men fandt da ud af at kaste med den, så den borede sig fast. Det var blot om at stå på den rigtige afstand, så derefter blev der kastet med alt, knive og en gammel økse. Så ikke noget at sige til, at Bente ville have mig sendt væk. Hun havde også givet mig et øgenavn, Dinge. Ved ikke, om hun mente Dengse, men det blev til Dinge.

Husker engang vi under leg ude på marken som vi kaldte Kasernegrunden der var blevet høstet hø og det var blevet stakket på en trefod og vi gemte os for hinanden i hver sin stak og sprang på hinanden når en af os kom forbi Ib Kruse kom så farende ud med en gammel tysk bajonet i hånden falder og får næsten skåret den ene stortå af 😳 så vi fik snøret den sammen og humpede hjemad mod rolighedsvej så der var lagt i kakkelovnen af Ibs mor Fru Kruse 🥴 så ikke mere legen med den Bajonet 

Men der kom noget godt ud af al den leg på Kasernegrunden hvor vi konkurrerede om hvem der hurtigst kunne gennemføre de forskellige forhindringer på feltbanen så da jeg var Soldat indkaldt til Flyvevåbnet

havde jeg en fordel frem for mine soldaterkammerater som oplevede en feltbane for første gang ligeledes på Flyvevåbnets Kontrol og Varslings skole i Vedbæk der gik de meget op i Bajonetkamp og ved afslutningen på uddannelsen og der skulle konkurreres kom min leg med stav kamp mig til gode

jeg nedlagde den ene efter den anden og endte med at vinde turneringen og den øverstbefalende som gik meget op i det trak mig efterfølgende til side og opfordrede mig til at søge optagelse i det netop oprettede Jægerkorpset  😄mig lille lort 🥴 havde allerede fået nok af soldatertiden så da uddannelsen var overstået og snakken iblandt os menige gik på hvilken Radarstation vi skulle sendes til kunne jeg fortælle at jeg i en drøm havde drømt vi alle blev sendt til Flyverdetachement 503 på Bornholm 🥴 og fik ret jeg tilbragte 11 md. den sidste soldatertid på Bornholm 😆

Vi have også den fjollede ide med at vi skulle blande blod og blive blodbrødre som vi havde læst om.

Vi byggede også jordhuler engang vi rendte rundt ude i Slagelse Lystskov 🧐 har altid undret mig om det navn, vi finder så indgangshullet til en rævegrav og forbinder så til en jordhule vi får lavet vi kunne være 3 nede i den for at komme ned i hulen skulle vi mave os baglæns😨dernede sidder vi og rister rugbrød over et lille bål og hvad ellers vi kunne få fat i og kommer hjem godt sodet til 😉vores forældre skulle bare vide hvad vi gik og lavede 🥹 nå men så en dag vi kommer til hulen kan vi se at en Ræv har taget vores hule i besiddelse og tør så ikke kravle ned 🙁 så det var slut med den hule. 🥵

Min tid som bydreng i Slagelse Boghandel

Da KLEMME FABRIKKEN ikke havde penge til indkøb af træ så blev der lukket ned for produktionen så jeg fik i stedet job i Slagelse Boghandel takket være min søster Bente som arbejdede der, arbejdet bestod af udbringning af varer og de dage Ugebladene udkom var der travlhed de skulle bringes ud til dem som havde abonnement så det var en af de travle dage, Bente havde fortalt mig om Blad Ruterne så jeg var godt forberedt især uddelingen på Det Gamle Kloster plejede at give tidligere bude besvær på grund af den kringlede indretning på Klosteret

Men jeg klarede at finde rundt uden besvær og afsluttede første udbringning i Boghandlens historie i hurtigste tid 🤗 og det var pudsigt min svoger Ole havde også været bud nogle år før mig.                                                         ruten sluttede ude på

IDAGAARD som dengang lå langt ude på marken.

Slagelse By er nu til dags nået helt derud som man dengang syntes var langt uden for byen Jeg mindes engang jeg var sendt i byen nærmere bestemt Bredegade for at kræve penge op hos hvad jeg fandt ud af var en af mine forhadte Skoleærer fra Østre Skole der manglede at betale for en Fyldepen han havde købt, han åbnede ikke døren da jeg ringede på 😉 så jeg morede mig med at trykke og trykke en melodi i mit hoved på ringeapparatet 😆 det må åbenbart have været for meget for pludselig åbnede han op 😅 og kom med en længer undskyldning hvorfor han havde glemt at betale sin regning 🥴 mig Lille Lort morede mig 🤗 Pay Back Time fra skoletiden

 

 

BARNDOMS MINDER

1dbacb77e2354329ab10ecaa139a3480

 

Det lille hus på Rolighedsvej

             

Huset vi boede i var oprindeligt Snedkermester Larsens værksted som han så indrettede til beboelse han boede selv i nabo ejendommen med kone og 2 børn Hans Erling (Brormand) blev han kaldt søsteren hed Natalie (Søster) og var ældst af de 2 , 

min Far og Mor har så på et tidspunkt købt det og det dannede så rammen om det meste af barndom og ungdom , jeg blev født på Grønlandsvej men husker kun tiden i Rolighedsvej Nr 1.

Larsens solgte og flyttede så ud på den anden side af banevolden jeg var selv med at flytte med min elskede lille trækvogn Brormand var mit store forbillede selv om han var 4 år ældre og jeg tilbragte megen tid over årene ude hos dem i LEG og på snedkerværkstedet, og lavede en hel masse numre bla. Havde vi rejst en kasse lol understøttet med en pind og havde fastgjort en snor til pinden og ført den ind igennem en dør når så kyllingerne kom under kassen trak vi i snoren og fangede dem på den måde,😏 indtil det gik galt og uheldigvis da det var min tur til at trække😢 kassen faldt Ned og slog kyllingen ihjel Brormand smed den op i tagrenden inden hans far så hvad der var sket men han undrede sig over at der pludselig manglede en kylling. der blev lavet mange ting på værkstedet bla. ting til at sætte varme ting på af lister. som vi så forsøgte at sælge  så vi kunne få penge til at gå i Biografen.

Vi havde ikke selv telefon derhjemme så Far gik altid ud til Larsen når han havde brug for at ringe til de Bønder han handlede med,

overfor på den anden side af vejen lå Kaserne grunden og under og  lige efter krigen var der en lejr til Krigsflygtninge jeg kunne ikke holde MiG væk fra hegnet men blev godt og grundigt forskrækket en dag 🫣 så kunne jeg lære det.

Vi unger havde altid nogle vi lå i krig med og blandt andet en lidt 

større dreng der boede ude på den anden side af Andersvænge 

 

                                                                             der var hvad man dengang kaldte en Åndsvageanstalt vi kaldte ham Poul Putæg så han for efter os især når vi var ene jeg har tit måttet opholde mig inde hos Larsens af frygt for at få tæsk.

På Rolighedsvej lå vi altid i krig med den anden ende af gaden som vi kaldte det , vi delte vejen ved nr.12  ind imellem sloges vi også mod Grønlandsvej.

Her alle de år efter kan jeg godt forstå at  Bente dengang ville have mig sendt på Opdragelses Anstalt jeg var en af gadens uvorne unger så nå jeg havde lavet numre så truede hun mig, jeg var så en fandens karl der var sku ikke nogen der kunne holde mig spærret inde jeg havde læst PAW bøger om en dreng der var løbet hjemmefra og boede i skoven det kunne jeg også godt finde ud af.

Der var ikke den ting jeg ikke kunne jeg rendte rundt i en af min Mors aflagte læderjakke den var grøn og lejede Robin Hood skød med bue og pil efter lygtepælene og ind imellem de andre unger eller da jeg havde set en Zorro film hvor han brugte en lang Pisk sådan en fik jeg også lavet så kunne jeg få slået pisken rundt om ungernes ben og trække dem omkuld 🙄 fandt et gammelt bordben oppe ved Møbelfabrikken der lå over for markskolen og fik lavet mig en Armbrøst som jeg derefter skød til måls efter hundepropper sat op på vores plankeværk som når jeg så var heldig at ramme rigtigt knaldede.

Jeg faldt over en annonce i et blad hvor man kunne købe en Malaysisk Kastekniv 🤗 sådan en må jeg have tænkte jeg fik skravet penge sammen og fik den sendt med posten😁 men jeg blev godt nok skuffet men fandt da ud af at kaste med den så den borede sig fast det var blot om at stå. den rigtige afstand så derefter blev der  kastet med alt knive og en gammel Økse 😆 så ikke noget at sige til at Bente ville have MiG sendt væk Hun havde også givet MiG et øgenavn DINGE 🙂 ved ikke om hun mente Dengse men det blev til DINGE.

Bedstefar havde rejst et Gyngestativ omme bag ved så Bente kunne træne i Ringe og hvad fanden nu hun skulle kunne 🤔 hun var dygtig til alt hvad hun gik til Dans Ballet Akrobatik Gymnastik 😀 der var en masse Tylskørter balletsko og Gymnastik dragter i de år. Jeg var aldrig med til afdansningsbal eller Gymnastik opvisning men vidste hun var en af de bedste for ikke at tale om da hun var voksen og på elitehold Vandt 3 år i træk og fik pokalen til ejendom 🤗

men tilbage til gyngestativet det brugte jeg lidt anderledes 🤔 jeg havde set hvordan Cowboys brugte at hænge forbryder 😏

så en  dag havde jeg fået lavet en galge og en løkke og Frits den Lille lort (Han blev kaldt Lorte thrilleren) han må have haft hård afføring for han krattede lorten ud og trillede den til kugler som han så trillede ind under deres sofa så når vi var på besøg skulle vi lige kigge efter lortekugler, nå men her står jeg med løkken om halsen jeg vidste han ikke kunne trække mig op han hev og sled der skete ikke en skid så var jeg lidt letsindig gav et lille hop og så kom der gang i hængningen🥴 jeg hang der og sprællede og han var ved at flækkes af grin 🫢 til mit held så så Bente hvad vi havde gang i og bankede på vinduet og råbte så han blev forskrækket og slap rebet  og jeg røg til jorden fik fat i kraven på ham og smed ham ind over hækken til Krupas Polakkens have så derefter ikke flere forsøg på hængning.

Frits storebror hed Bent og var på alder med mig de boede i nr.3 st.tv alene med deres Mor faren var styrtet ned med en svæveflyver og var blevet dræbt.

Så en dag jeg skulle ned af gaden det var aften og tusmørkt så finder jeg en pung med penge ikke en hel masse 😯 aner ikke hvem den tilhører stikker pengene til mig og er pludselig en fandens karl med penge på lommen pungen ryger ind i Krupas have, lidt senere finder jeg Bendt siddende og græde på 

kantstenen spørger hvad der er galt han fortæller så han har mistet sin mors pung den klarer jeg vi leder satans, ind over hækken til Krupa og ligger og leder mellem kartoffel rækkerne finder heldigvis pungen pengene op af lommen og finder så Bendt og aflevere pungen og bliver dagens helt.

Datidens madspild blev indsamlet af LAB

  

 arbejdsløse der kørte rundt på ladcykler og tømte udleverede spande de havde en Grisefarm hvor de kogte madrester og fodrede svin med madresterne, ham der kørte på Rolighedsvej blev gode venner med Fru Schrøder Frits og Bents mor og siden kærester og i kraft af at han var god til det med grise fik job i Sverige hvor hele familien flyttede op. For at gøre slut på historien kommer de så efter et godt stykke tid på besøg på Rolighedsvej stopper ind ved Købmand Poulsen i kælderen på hjørnet

og betaler den gæld de var rejst fra se selv om man var fattige så havde man ære 😍Der var mange der købte og fik skrevet i bog, ikke os af hvad grund det skriver jeg om en anden gang